Fortsæt til indhold

Gamle Trøjborg genoplivet på Skovvangskolen

Samfund
Af Kim Skovrup Andersen

Skovvangskolen i det nordlige Aarhus arbejder i år med historie på en anden måde. Arbejdet, som er økonomisk støttet af historiecenter Jelling, står på tre ben; Lokalsamfundet, dilemmaer i historien og bevægelse i faget.
Første del, lokalsamfundet, er nu afsluttet. Elever fra skolens tre 8.klasser har i to fagdage arbejdet med deres lokalsamfund. Hvordan var det, det så ud før, og hvorfor er det blevet, som det er i dag? Det har været et spændende og interessant projekt, som i samarbejde med Trøjborg lokalhistoriske arkiv er blevet visualiseret gennem foreningens store billedarkiv.
Eleverne havde lavet en stor udstilling i skolens aula, som udover at blive set af skolens elever og forældre, også er blevet besøgt af mange gamle 'alumner' som fik et gensyn med deres gamle skole.