Fisk åd panikslagen journalists ansigt

Angstens skrig lyder fra de små kælderlokaler i Tordenskjoldsgade 60 på Trøjborg. Skrigene er undertegnedes og når frekvenser, jeg ikke anede, jeg kunne nå.
Men det er måske ikke så overraskende, for jeg har altid været rædselsslagen for fisk, og denne torsdag formiddag er jeg mødt op hos Aarhus Fiskespa for at teste, hvordan det er at lade levende fisk spise af mig.
"Det gør ikke det mindste ondt, og de har altså ingen tænder," beroliger 27-årige Sabrina Andersen, ejer af klinikken gennem godt fem år, før behandlingen.

Hygiejne altafgørende

Men det er, som om min hjerne ikke lader sig berolige. Som om den tror, at det er glubske piratfisk, jeg skal have foden ned til.
Vi nøjes med den ene fod, er vi til min store tilfredshed blevet enige om, for jeg har en nedgroet negl på højreskøjten, og det er et stort no-go.
"Jeg går meget op i at hygiejnen er i top. Det er desværre ikke alle med doktorfisk, der gør det, og derfor havde behandlingen fået et lidt dårligt ry. Derfor tjekker jeg altid for fodvorter, svamp og sår, før folk får lov til at stikke fødderne ned til fiskene," siger Sabrina Andersen og understreger, at vandet ofte bliver skiftet, filtreret og steriliseret med et UV-filter.

Større end normalt

Jeg når at få nærstuderet Garra Rufa-fiskene, som de også kaldes, før jeg skal i vandet. De ser sådan set tilforladelige ud, men de er markant større, end jeg havde forventet. Nogen er gudhjælpemig helt op til ti centimeter lange.
"Ja, de er lidt større end normalt. Jeg passer godt på dem og giver dem godt med foder - udover mine kunder," griner Sabrina Andersen og tager en badetøffel af min fod.
Det er tydeligt, at de kan ænse, hvad der skal ske. De er nærmest over mig, før jeg når at bryde vandoverfladen, men efter en kort gang hyperventilation ryger foden i.
Den kommer dog op sekundet efter ledsaget af et ganske umandigt skrig. Hæve/sænke-øvelsen og skrigeriet gentages et par gange, før fornuften endelig får det psykiske overtag, og jeg får bildt mig selv ind, at der ikke sker noget.

Psykisk udfordring

Det er en summende fornemmelse - en slags mikromassage - man oplever, mens en stime af tyrkiske doktorfisk guffer løs af de døde hudceller og afgiver et enzym, som er med til at blødgøre og opbygge ny hud.
"Det er derfor, de er gode mod eksem og psoriasis," forklarer klinikejeren, som øjeblikket forinden havde svært ved at tøjle grinene på grund af den skrigende journalist.
"Men du er ikke alene. Jeg oplever mange, der skriger, og som har en psykisk udfordring med at holde fødderne i vandet," siger hun og fortæller, at doktorfiskbehandlingerne især er populære hos kvindelige polterabender.

Afskrækkende skrig

Det er også mest for sjovt, når kunderne køber en ansigtsbehandling med doktorfisk, men når jeg nu alligevel er der og faktisk lider en lille smule af psoriasis i ansigtet, så bliver jeg jo nødt til at prøve det.
Sabrina Andersen stikker mig et par dykkerbriller og en snorkel, og så er det ellers bare ned på knæ.
Utroligt nok formår jeg denne gang at holde mig i bassinet flere sekunder ad gangen, men det er også kun, fordi mine undervandsskrig skræmmer horden af uforskammede, grå pestilenser, der har suget sig fast i især mine læber, væk.
"Ja, det er ikke for alle," siger Sabrina Andersen, da jeg får tørret mit ansigt, som er tomatrødt - ikke på grund af fiskene, men derimod de mange lungetømninger.
Det er i hvert fald ikke for de fiskeforskrækkede, og selvom betjeningen er god og klinikken hyggelig, så bliver det nok mit første og eneste frivillige møde med doktorfisk.