"Der er et kæmpe potentiale for besparelser på overførselsindkomster i Horsens Kommune"
Horsens kan ikke blive ved med at undskylde sig med at være en gammel arbejderby, mener Venstres partileder
Der er generelt flere på overførselsindkomst i Horsens Kommune end i de kommuner, vi normalt sammenligner os med.
Vejle Kommune bruger 2.388 kroner mindre per borger om året til overførselsindkomster end Horsens Kommune, som på den konto vil kunne spare 205 millioner kroner om året, hvis Horsens lå på niveau med Vejle.
Kæmpe potentiale
“Der er et kæmpe potentiale for besparelser på overførselsindkomster. Vi kan ikke blive ved med at sige, at det er Horsens' DNA som gammel arbejderby, der er skyld i de høje udgifter på området. Det, vi har gjort hidtil, har ikke virket. Alle skal bidrage, og vi har brug for pengene, for vi vil ikke hæve skatten,” siger Venstres partileder Martin Ravn.
Venstre har derfor fået indføjet i den netop indgåede budgetaftale, at der skal laves en ekstern analyse af indsatsen på beskæftigelsesområdet med henblik på at nytænke og forenkle systemet og nedbringe antallet af borgere på overførselsindkomst.
“Vi er rigtig glade for, at vi nu får en ekstern analyse af, hvorfor vi har flere på kontanthjælp og færre jobparate, og hvad vi kan gøre bedre. Det er fantastisk med alliancer, og Horsens Kommune er gode til at bede andre tage ansvar, men vi skal også kigge indad og undersøge, om vi er gode nok,” siger Martin Ravn og understereger vigtigheden af, at analysen foretages af andre end kommunen selv.
Flere sanktioner?
Analysen skal blandt andet se på brugen af sanktioner overfor personer, der ikke passer deres jobforløb. Ifølge Martin Ravn bruger Horsens Kommune kun sanktioner i 10 procent af de tilfælde, mens en kommune som Thisted gør det fire gange så ofte.
På sigt vil han arbejde for en forenkling af beskæftigelsesindsatsen.
“Jeg kunne tænke mig, at borgerne kan tilvælge en virksomhed og få en mentor på virksomheden, der viser jobfunktioner og bygger personen op. Det har man succes med nogle steder. Det er virksomhederne, der ved, hvad en person skal kunne for at blive i beskæftigelse. Det er ikke alle mulige jobafklaringsforløb, men relationer, der er vigtige. Denne del er jeg ikke kommet igennem med i budgetaftalen, men vil jeg arbejde videre med og bruge i valgkampen.”