Allehelgens søndag

Den første søndag i november er Allehelgens søndag, og det er en dag med en særlig karakter.
Det er den dag, man fra gammel tid særligt har brugt til at mindes de døde og med taknemmelighed husket på, hvad de har betydet for os. På kirkegårdene sætter nogle blomster og lys ved gravene eller markerer dagen med andre skikke.
I mange kirker bliver der holdt Allehelgens-gudstjenester, også her i Aarhus Vest, og mange steder er det skik at læse navnene op på dem, der er døde i årets løb med tilknytning til sognet, kirken og kirkegården. Hos os i Skjoldhøj Sogn sender vi også en indbydelse ud til en af de pårørende, som de kan bringe videre.
Og mange tager imod indbydelsen. Fordi det er vigtigt for mange at få talt sammen om de tab, de har lidt. Og her er så en anledning til at samles og lytte og synge sig gennem nogle af sorgens mange forskellige faser, til at gøre noget sammen og til at dele det og tale sammen om det bagefter.
Også til at dele tanker om håb og mod og kræfter til at komme videre i sit liv, også selv om sorgen i en vis forstand er en blivende størrelse.
Jesus siger om sig selv, at han er verdens lys. Men han siger også til os: I er verdens lys. Og: En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules.
Sådan er det med det lys, Gud har tændt i os. Håbet og modet fra ham.
Det skal vi ikke skjule, vi skal lyse for hinanden gennem alle dage. Livsglædens dage og sorgens dage. Det tunge bliver lettere at bære, når vi er flere om at bære det. Og håb og mod, kærlighed og tro vokser ved at blive delt.