Luciabørnene som engle

Den unge pige Lucia boede i Italien og var kommet til tro på Jesus, selvom det var forbudt at være kristen på den tid tilbage i det andet århundrede. Hun var ellers ud af en velhavende familie, og det var ikke velanset, at hun lod sig døbe. Romerriget anså de kristne som deciderede fjender, og derfor måtte de kristne skjule sig i de underjordiske katakomber i Rom.
Her var det Lucia vovede sig ned om natten med mad til de andre kristne. For at kunne se dernede under jorden bandt hun en krans om håret og satte fire lys i, så hun bedre kunne hjælpe til. Lucia levede livet farligt og ville blive henrettet, hvis hun blev opdaget. Siden hen som voksen nægtede Lucia at gifte sig med den mand, som familien havde udvalgt til hende. Det endte med, at hun blev straffet med døden. Hendes dom var at blive brændt på bålet, men Gud greb mirakuløst ind, så flammerne ikke ville røre hende. Det endte dog med, at dommeren tog sit sværd og dræbte hende. Det skete den 13. december 304, og derfor bærer vi lys og synger Lucia denne dato.
Lucia er i dag en naturlig del af vores adventstid, og vi synes, det er smukt, at se de små børn i hvide kjoler med lys, der brænder i mørket, mens de synger. Det passer så fint ind i det at vente, som vi jo gør her i adventstiden. Venter på ham, der skal komme.
På samme måde med Johannes Døber, som vi kan høre om i kirken på søndag. Han signalerer også Jesu komme. Han blev den sidste i en lang række af profeter, der forudsagde, at frelseren ville komme. Profeterne sagde: ”Engang i fremtiden…”, men Johannes Døber sagde: ”Midt i blandt jer…” Som Guds engel blev han sendt for at udråbe kongens komme. Som den største blandt kvindefødte skulle han forberede alle mennesker på at møde ham, der kom i julen.
Mon ikke vi kan sige, Luciabørnene også er som små Guds engle, der udråber kongens komme her i adventstiden? Glædelig Lucia-dag.