Løb en tur på årets sidste dag
MOTION Hvis man lige skal nå at have årets sidste løbetur, inden året rinder ud, var det måske en ide at løbe Skanderborg Sø rundt sammen med Skanderborg Løbeklub nytårsaftensdag kl. 10. Turens længde er ca. 22 km, hvilket omtrent er en halv maraton. Klubben satser på, at der løbes samlet igennem byen og ud til Vrold Østergård, hvor man deles i grupper. Turen tager ca. to timer. Deltagerne skal selv sørge for væske på selve turen, og der tages ikke tid, da det gerne skulle være et socialt løb, hvor man kan løbe og snakke med hinanden. Det er gratis at deltage, og man behøver ikke at være medlem af en løbeklub. Der vil også være en kortere distance på omkring 10 km. Denne starter kl. 11.00. Efter løbet byder Kvickly Skanderborg og Skanderborg Løbeklub på lidt godt til ganen, og man ønsker hinanden et godt løbe nytår. Der er mulighed for bad og omklædning samt værdiopbevaring. Vi mødes 31. januar kl. 10 i HI’et på Niels Ebbesen Skolen, Højvangens Torv, Skanderborg. www.skanderborglobeklub.dkdietz