Fortsæt til indhold

På glat is og Stor-Hadsten

Glædelig jul! Fra os på FavrskovPosten

Samfund
Kian Johansen

Der kom ikke så mange ordrige guldkorn på årets sidste byrådsmøde, men lidt kom der da.
Kurt Andreassen (V) vovede sig ud på en geografisk mission i en sag om beskyttelse af særlige drikkevandsområder.
"Der står det er indsatsplan i Hadsten. Det må siges at det er Hadstenområdet. For det strækker sig helt til Hammelkanten og til Hinnerup-kanten og Skjød med videre. Så det er vist hvadnogle ville kalde Stor-Hadsten. Så hvis nogen tror det kun handler om Hadsten, så er det ikke helt rigtigt," lød det.
Niels Flade Nielsen (S) talte i forbindelse med en lille sag om, at der overføres to gange 300.000 kroner i 2016 og 2017 til blandt andet at indkøbe bænke og forskønne området ved det nye regnvandsbassin i Hammel og ved andre kommende regnvandsbassiner i Favrskov.
"Jeg håber på frostvejr, så jeg kan vise hvor god jeg er på skøjter, når nu det bliver en rigtig god skøjtebane dernede (Regnvandsbassinet ved Bredefeldsvej i Hammel, red.). Jeg håber det trækker mange unger til. Os der har stået på skøjter som børn, vil vide hvor dejligt det var at stå med pigerne under lampen. Det kan børnene lære meget af."
Slutreplikken i den sag fik borgmesteren:
"Jeg ved ikke om min gruppeformand kommer på glatis, men det er gode toner ihvertfald," lød replikken fra Nils Borring (S).