Nye gadelamper i Mårslet sparer el for 200.000 kr.
Aarhus Kommune i gang med at skifte 29.000 lamper til LED-teknologi
Det er nu et år siden, at halvdelen af Mårslet fik nye gadelamper som en af de første byer i Aarhus Kommune.
Nu viser den første opgørelse, at skiftet til LED-teknologi i Mårslet alene det første år har givet en besparelse på næsten 200.000 kroner.
Aarhus Kommune skifter 29.000 nedslidte kviksølvgadelamper med moderne og miljøvenlig LED-teknologi frem mod slutningen af 2018.
Tjent hjem på 20 år
Udskiftningen sker i hele kommunen og skal både skabe tryggere boligområder, øget trafiksikkerhed og bidrage til at gøre Aarhus CO2-neutral i 2030.
“Det er en god sidegevinst, at besparelserne på elregningen er så store. Det betyder, at udgifterne til projektet vil være tilbagebetalt i løbet af 20 år,” siger Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø, i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune.
jesl