Fortsæt til indhold

Gymnasieelever lærer fremmedsprog gennem rap

Samfund
Michael Braunstein

Allerød Gymnasium genlød af rap fornylig, hvor 2.g'erne havde finale i dette års SprogRap-konkurrence. Det er en anderledes og mere kreativ anledning til, at eleverne får afprøvet deres færdigheder i det andet fremmedsprog, som de studerer på gymnasiet.

Forud for finalen var gået to uger, hvor 2.g'erne havde arbejdet med at skrive og indøve deres egne rap-tekster på enten tysk, fransk eller spansk.

I den store finale dystede rap-grupper fra hvert sprog mod hinanden, inden der kunne kåres tre vindere – en i hvert af de tre sprog.

"Ud over at konkurrencen i sig selv giver et 'kick' til den daglige undervisning, sætter den også fokus på elevernes andet fremmedsprog, og ligesom ved de tidligere rap-konkurrencer er eleverne gået op i det med liv og sjæl. De har bl.a. filmet på skolen, hjemme hos familien, rundt omkring i Allerød med mere," siger tysk- og franskærer Jytte Vollstedt.