Effektiviteten vokser i administrationen

Hvis man sammenligner Favrskov med Norddjurs, Syddjurs, Odder og Skanderborg, dukker der nogle gange lidt spændende forskelle frem. Kommuner, som vi ofte sammenligner os med.
I Favrskov har politikerne længe sagt, at kommunen er en af de billigste i drift – også når man ser på det administrative område. Men holder den påstand vand?
Vi dykker lidt ned i statistikken.

Niveauerne næsten ens

Social- og Indenrigsministeriets tal røber, at forskellen på mandskabsforbruget til administration og ledelse pr. 1.000 indbyggere ikke er særlig forskelligt. Tallene fra 2009 fortæller, at mest bruger Norddjurs med 16.4 årsværk, mens Odder ligger lavest med 13.6. Favrskov ligger på 14.3, hvilket er tæt på gennemsnittet i de fem kommuner på 14.7 administrationsmedarbejdere pr. 1.000 indbyggere.

Udviklingen over seks år

Mere spændende er det nok at se på, hvordan disse forhold ændrer sig over tid fra 2009 til 2015.
Diagrammet viser hvor mange procent, forbruget til administration og ledelse har ændret sig.

Topscorer er Skanderborg med 6.6 procent. Den eneste kommune, hvor der er negativ vækst er faktisk Favrskov, nemlig på -6.4 procent over de seneste seks år.
Så er der v el to mulige forklatingert tolkningsmuligheder:

1: I Favrskov falder serviceniveauet i forhold til de andre kommuner
2: Administrationen i Favrskov er mere effektiv. Medarbejderne løber hurtigere. Nye muligheder udnyttes.

Favrskov er normal

Vi har bedt direktør for Job og Økonomi, Asbjørn Friis Jensen om en kommentar.
”Man kan sige det på den måde, at det er Favrskov, der er den normale. For ser man på hele landet, har der været et fald i personaleforbruget til ledelse og administration på 5.6 procent. Favrskov-tallet ligger derfor tæt på landsgennemsnittet,” siger Asbjørn Friis Jensen.

Holder serviceniveauet

Direktøren mener, at det ikke er gået ud over serviceniveauet, men at forklaringen er en anden:
”Vi har effektiviseret og tilpasset på personalesiden. Gennem de seneste år har vi gennemført forskellige effektiviseringer. Det gælder blandt andet omstruktureringer og digitaliseringstiltag som eksempelvis digital talegenkendelse, digital post og videomøder,” forklarer Asbjørn Friis Jensen.