Tidligere skolelæge Liss Brinch er død

Liss Zander Brinch var kendt af rigtig mange her i Skanderborg. Hun var et sjældent dejligt, generøst og klogt menneske. Liss var skolelæge i en menneskealder, og derfor havde hun i sit liv haft kontakt med rigtig mange mennesker.
Man har måske set hende færdes på Adelgade med sin karakteristiske flettede indkøbsvogn. Liss var altid klar til at give sig tid til en snak, og det var en samtale med indhold og en intensitet, som kunne give en gode kræfter eller noget at grine ad.
Eller også har man måske mødt hende til et arrangement i et af kirkecentrene eller i Kulturhuset, hvor hun var en flittig og meget interesseret gæst.
For godt et år siden var Liss selv hovedpersonen i Niels Peter Mortensens højt skattede interviewsamtale “Rundt om Liss Brinch” i Kulturhuset, hvor Liss fortalte om sit liv. Og sikke et liv!
Liss var født den 23. maj 1923, og voksede op på Frederiksberg. Hun gik i Den Franske Skole, hvor hun, som hun selv fortalte, lærte latin og fransk - og kun det. Liss kom senere på Nørre Gymnasium, som kun var for piger. Hun følte sig dum og klarede sig kun godt i latin og fransk. Det endte med, at hun røg ud.
Liss fortalte, hvordan hun var fra en tid, hvor mange mente - blandt andre hendes mor - at ‘du er jo en køn pige, der skal have mand og børn.'
Men Liss erklærede, at hun ikke ville ernæres af en mand. Hun fik derfor en kontorplads, og hun tilbragte aftnerne på Akademisk Kursus og blev student i 1943. Hun kom på kontor i Landbrugsministeriet, men trivedes slet ikke.
Hun havde det ad helvede til, som hun selv fortalte. Da hendes fire år yngre bror, Poul, var blevet student, sagde han til hende: “Vi skal læse medicin sammen.” Og sådan blev det.
Liss blev færdig som læge i 1953, arbejdede altid og tog mange vagter. Hendes mangeårige veninde Vivi og dennes mand Knud V. Jensen tvang hende endelig med på en ferie til Innsbruck i marts i 1958, hvor hun mødte Jørgen Brinch.
Jørgen var enkemand og havde to piger, Anne og Lone, på 7 og 4 år, og sammen fik de Jess, og så var Liss mor til tre. Jørgen havde en stor familie i Sønderho på Fanø, og til barnedåben var det halve af byen inviteret med.
Fanø fik en meget central betydning i familiens liv, og Liss kunne fortælle om fester og traditioner og en endeløs række af ferier, som familien tilbragte i Sønderho.
Efter at Liss blev skolelæge i Skanderborg, købte de i 1967 Adelgade 107, Dr. Hindhedes hus. Liss var en meget anerkendt og respekteret skolelæge, fordi hun som person skabte et godt samarbejde med så mange, og hun var både empatisk og fagligt dygtig, var klar i spyttet og var udstyret med en god portion humor.
Liss arbejdede i mange år i efterårsferien i museumsforeningen, hvor hun klædt som i gamle dage lavede kartoffelsuppe - sammen med andre gamle skanderborgensere - og åbnede i øvrigt også sin port engang i forbindelse med sort nat, hvor alle kunne komme ind og få kartoffelsuppe.
Få dage før hun blev alvorligt syg, åbnede hun sit hus for museumsforeningens medlemmer og viste rundt i huset på Adelgade, hvor der altid har boet læger.
Liss blev enke i 1998, men fik alligevel et aktivt og spændende liv, hvor hun rejste i det meste af Europa og USA på opera- og teaterrejser. Desuden læste Liss i en årrække kunsthistorie på Folkeuniversitetet i Aarhus. Et af Liss' børnebørn boede et år hos hende, mens han studerede medicin i Aarhus.
En dag sagde han, at han kom senere hjem, fordi han skulle til fredagsbar. “Det vil jeg også have,” erklærede Liss. Og det blev starten på en meget hyggelig tradition, hvor Liss samlede sine venner omkring sig hver fredag eftermiddag.
Hun modtog altid alle med sit kærlige, imødekommende smil og med et sødmefyldt blik og fik alle til at føle sig som noget helt særligt betydningsfuldt for hende.
Liss bevarede en usvækket interesse, for hvad der foregik i samfundet omkring hende. Hun mødte livet med åbenhed og ærlig interesse, som det dannede kulturmenneske hun var.
I interviewet med Peter Mortensen, spurgte han, hvad livet havde givet hende. Hun svarede, at hun var ‘opfyldt af taknemmelighed.'
Kære Liss. Det er os, der takker. Vi kommer sgu så'n til at savne dig!