Østjyderne giver de største julegaver
Hver fjerde østjyde regner med at bruge mere end 5.000 kr. ifølge undersøgelse
Hvert år i december stiger danskernes forbrug. Der er ekstra udgifter til mad og drikke, flere sociale arrangementer, og transportudgifter til besøg af familie og venner landet over. 37 procent af danskerne oplever, at julen ender med at blive dyrere end forventet - især på julegaver.
Det viser en undersøgelse, Epinion har foretaget på vegne af Sparekassen Kronjylland.
Ifølge den har 40 procent af danskerne oplevet, at de penge de bruger på julegaver, overstiger, hvad de havde forventet at bruge, og 15 procent har været nødt til at skære ned på julegavebudgettet, fordi pengene ikke rakte.
De fleste holder den samlede regning til julegaver på under 5.000 kroner, og hele 42 pct. forventer at holde sig under 2.500 kroner.
Men når juleshoppingen for alvor går i gang, er der betydelig forskelle på hvem, der har de største spenderbukser på.
Fynboer mest påholdende
På landsbasis er østjyderne de største flottenhejmere. Her forventer hver fjerde at bruge mere end 5.000 kr. på gaver.
Regionen er også den landsdel, hvor færrest har oplevet at måtte skære ned på julegaverne, fordi pengene ikke rakte.
Fynboerne er derimod mest påholdende, hvor 53 pct. forventer at give for mindre end 2.500 kr. jesl