Fortsæt til indhold

Fire fif til fedtet reperationsmad dagen derpå

Samfund
Jeppe Kristensen

Hvor skal man spise dagen efter nytårsaften? Det giver madentusiast og blogger Jan L. Pedersen fra Aarhus Update sit bud på. Velbekomme!

“Når jeg har tømmermænd, så tager jeg gerne på Haute Friture i Latinerkvarteret. Deres hotdogs er ikke bare anderledes. De er springfyldt med kvalitet. Det smager sindssygt godt. Generelt mener jeg, at de steder i Aarhus, hvor spisestederne laver tingene fra bunden, holder et rigtig højt niveau, og det er Haute Friture en rigtig godt eksempel på. Foto: Aarhus Update.
“Det er gode, fede amerikanske burgere. The Diner i M.P. Bruuns Gade er amerikansk på den fede måde. Hele konceptet holder bare. Det er amerikansk ind til benet, så vil man gerne have en masse salt og fedt i mavesækken, så er The Diner et besøg værd.”
“Jeg er simpelthen nødt til at nævne The Pita Corner på Vesterbro Torv. Deres brød er hjemmelavet. Det er et kæmpe plus. Det smager fantastisk. Og så er jeg helt vild med at deres pita med lam. Det smager uovertruffet. Der er altså ikke mange steder, hvor man kan få pita med lam. Det er perfekt tømmermændsmad.” Arkivfoto
“Havnens Perle skal også nævnes. Alle aarhusianere kender og har et forhold til grillbaren. Efter en festlig nat med masser af alkohol, så har man brug for salt og fedt, og på Havnens Perle skorter det hverken på salt eller fedt. Det er solid grillmad.” Foto: Aarhus Update