Proppede pelsen i rygsækken og løb
Har du set pelsen på billedet?
I så fald er du tæt på at opklare et tyveri.
For Kashmirpelsen, der er den eneste af sin art i Danmark, blev stjålet i dametøjsbutikken Ketty Skou i Hammel mandag eftermiddag efter 14.30.
Det fortæller indehaver Ketty Skou, der gerne vil have pelsen til 18.000 kroner igen.
“Kvinden var inde i butikken for at kigge på varerne og lige pludselig forsvandt hun i høj fart ud af butikken,” fortæller Ketty Skou. Hun troede i første omgang, at det var en hund, der gemte sig i rygsækken. Det viste sig at være kasmirpelsen.
Den lyshårede kvinde forsvandt hurtigt væk fra butikken, efter at have proppet pelsen i sin grå rygsæk med et net på toppen. I hånden bar hun en sort taske.
Hun er kortklippet, dansktalende og cirka 170 cm høj.
Ring til 114 hvis du har set den.