Fortsæt til indhold

Troede det var telefonfis

Samfund
Kian Johansen

"Jeg troede det var telefon-fis,” fortæller Jørgen Lykke Rasmussen fra Hinnerup, der vandt et rejsegavekort på 20.000 kroner.
Han blev ringet op af marketingkoordinator, Frederik Stagis fra Shell, der fortalte, at han var blevet udtrukket blandt godt 100.000 danske Shell-kunder. Ud af 250.000 kort-transaktioner i november blev det lige Jørgen Lykke Rasmussen fra Hinnerup, der vandt de 20.000 kroner.
“Vi skal en tur til Kina, på en turisttur. Det her rækker nok til de første otte dage,” afslørede Jørgen Lykke Rasmussen, der først troede på præmien da Frederik Stagis sendte ham en e-mail og bekræftede opkaldet.
Gavekortet blev overrakt på Shell-stationen i Søften, hvor Jørgen Lykke Rasmussen blandt andet en søndag i november tankede benzin på sit Shell-kort og det var den tankning der udløste præmien.
“Vi vil gerne sætte fokus på vores trofaste kunder, derfor denne konkurrence i november, fortæller Frederik Stagis.