Fortsæt til indhold

Hver femte elev bliver mobbet

20 procent af eleverne på de aarhusianske folkeskoler oplever mobning i større eller mindre grad. For mange, mener ekspert

Samfund
Louise Nyvang Burmeister

En hadegruppe på de sociale medier, bagtalelser, undlade at invitere nogle med eller simpelthen at spænde ben for nogle på gangen.
I de aarhusianske folkeskoleklasser har hver femte elev i det forgangne skoleår oplevet mobning i større eller mindre grad.
Det viser elevernes svar i Elevtrivselsmåling 2016.
Ifølge centerleder på Dansk Center for Undervisningsmiljø, Jannie Moon Lindskov, er tallet for højt.
“Det er generelt ikke godt nok endnu. For vi ved, at der er meget store konsekvenser ved mobning,” siger Jannie Moon Lindskov.
I værste fald fører det til angst, ensomhed og mangel på evne til at indgå i fællesskab med andre børn.
Mobning er ikke bare et problem for den, der bliver mobbet, men for hele klassen, forklarer centerlederen.
“I bund og grund skaber mobning et dårligt læringsmiljø. Det er et socialt fænomen, som påvirker hele klassen. At være vidne til mobning er ikke rart, og det påvirker også de elevers trivsel,” siger Jannie Lindskov.
Oplever skolerne tilfælde af mobning, mener centerlederen derfor, at man skal reagere på klasse- og skoleniveau.
“Det påvirker hele fællesskabet uhensigtsmæssigt meget. Man skal ikke tage snakken på individuelt plan, og ikke tabuisere det, men inddrage hele klassen. Og forsøge at styrke klassekulturen og fællesskabet,” siger Jannie Moon Lindskov.
Sidste år viste den tilsvarende måling, at 23 procent af eleverne havde oplevet mobning, altså en forbedring på tre procent.
Kan man nå ned på, at slet ingen elever oplever mobning?
“Det er svært at sige. Men vi er på vej. Og vi skal i hvert fald have ambitionen. Det er så vigtigt et område, så vi kan ikke have for høje ambitioner,” siger centerlederen.

En ny mulighed for klage

For halvanden uge siden offentliggjorde undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), at et bredt flertal bestående af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF og Konservative har aftalt at afsætte 2,6 millioner kroner til en national klageinstans for mobning.
Et organ, der skal placeres hos Dansk Center for Undervisningsmiljø.
“Det er et afgørende skridt i arbejdet med at sikre børns rettigheder. Og det er på tide,” siger Jannie Moon Lindskov.
I Sverige har man i flere år haft et nationalt klageorgan, som man kan henvende sig til, hvis man ikke mener den lokale skole tager hånd om mobningen.
Jannie Moon Lindskov understreger dog, at det altid er bedst, at konflikterne håndteres lokalt.
“Det er ment som en allersidste instans. Man skal selvfølgelig først og fremmest arbejde forebyggende og støtte op om den lokale dialog, såfremt det kan lade sig gøre. Men der, hvor skolen ikke lever op til sine forpligtelser, kan man bruge den nationale klageinstans,” siger hun.
Den nye klageinstans forventes at være i funktion fra 1. august 2017.