Fortsæt til indhold

Juleshop for 3.000 kroner – og få gratis tur til London

Et blødende pund og næsten uændrede britiske priser gør en shoppetur vest for Nordsøen til en god forretning

Samfund
Af Troels Hein Bünger thb@sondagsavisen.dk

Drømmer du om en gratis tur til London, er muligheden der lige nu, hvis du kombinerer turen med en solid omgang juleshopping.
Sammenlignet med sidste år på samme tid er pundet nemlig faldet med næsten 25 procent.
Det betyder, at man ved at handle for 3.000 kroner – som er det beløb, danskerne ifølge en Gallup-undersøgelse i gennemsnit bruger på julegaver – vil spare 750 kroner. Det svarer til en returbillet med et af lavprisyselskaberne samt en budgetovernatning lidt uden for byen.
"Brexit har skabt en usikkerhed om, hvordan den økonomiske udvikling bliver i England, og har gjort, at investeringer bliver fravalgt i landet, fordi man ikke ved, hvordan tingene kommer til at se ud fremadrettet. Med andre ord er folk ygtet ud af det britiske pund, som derfor er blevet svækket kraftigt," siger Signe Roed-Frederiksen, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
Hvor man i december 2015 k 97 pund i hånden, når man vekslede 1.000 danske kroner, får man i dag lige omkring 120 pund.
Oven i det svækkede pund er priserne generelt lavere i England end i Danmark.
Tal fra Eurostat viser, at prisniveauet i 2015 var 5,5 procent højere i Danmark. Og da priserne har udviklet sig nogenlunde ens i de to lande, sparer man i alt 30 procent i forhold til at handle herhjemme.
Jokeren set med danske forbrugsbriller er, hvornår de britiske priser på potentielle julegaveindkøb stiger som følge af, at det svækkede pund samtidig gør det dyrere for landets virksomheder at importere. Allerede nu ses tendensen så småt på importtunge varer som mobiltelefoner og anden elektronik, hvor priserne er steget med små re procent i løbet af det seneste år.
Men for de este varegrupper gælder det dog, at priserne har holdt sig i ro.
"Forbrugerpriserne i England steg sidste år med lige under en procent. De er altså slet ikke steget så meget, som du sparer på, at valutaen er svækket så voldsomt," siger Signe Roed-Frederiksen.

Mange billetter tilbage

Hos Skandinaviens største yselskab, SAS, er der blevet rift om billetterne over Nordsøen.
"Vi oplever helt klart en større interesse for især London efter Brexit. Vi har solgt ere billetter til vores yvninger i november og december, end vi gjorde sidste år," siger pressechef Mariam Skovfoged.
En søgning, som Søndagsavisen har foretaget, viser dog, at der stadig er mange ybilletter at få frem mod jul. Ikke mindst hos lavprisselskaberne EasyJet og Ryanair, der stadig har mange afgange til under både 400 og 500 kroner for en returbillet.
Kan man ikke nå en tur inden jul, og overvejer man i stedet en tur til næste sommer, bør man ifølge Signe Roed-Frederiksen stadig kunne spare penge. Men det bliver næppe lige så meget som i dag. For selvom pundet ikke har udsigt til at stige i værdi, vil de engelske butikspriser formentlig have gjort det til den tid.
"Der kan måske gå op til et år eller to år, før priserne stiger, og det kan også komme hurtigere. Det er ikke sikkert, at prisstigningerne vil være lige så moderate, når vi når hen til sommerferien. Der kunne man godt forestille sig, at priserne var hoppet lidt mere i vejret," siger hun.