Fortsæt til indhold

Blues på Kulisselageret 2. juledag

Samfund
Arkiv

koncert Det er blevet en tradition, at KulisseLageret åbner fadølshanerne, og Blueskartellet hyrer et par gode og swingende bands 2. juledag. Big O & the Blue Quarters er et relativt nyt navn. De fem østjyske bluesdrenge spiller swingende ’ol’ school jump blues’, som er umådelig svær at sidde stille til. Musik fra grænselandet mellem skiffle og blues. Bandet tager udgangspunkt i bluesmusikken som den lød op gennem 40’erne og 50’erne. Bruuns Blues Band er formet omkring erfarne musikere med rødder i det østjyske. Stilen er tight, swingende og dynamisk - med plads til guitarhelte og Hammond-sound. Dobbeltkoncerten begynder kl. 20.30. Entré 100 kr. i forsalg og 130 kr. i døren. jesl