Fortsæt til indhold

Claus Meyer bagte sin radio

Samfund
Arkiv

Når Claus Meyer går i køkkenet plejer det at udløse begejstrede reaktioner fra dem, der smager hans mad og bagværk. Men sådan var det ikke i går.
Gastronomen Meyer havde sat et brød til at langtidshæve på bagepapir, men da han ville sætte brødet i ovnen kom den radio, der stod skjult lige bag bagepapiret, op på dejspaden sammen med brødet. Begge dele røg i ovnen uden at Claus Meyer opdagede fadæsen.
"Min datter tager brødet ud af ovnen, da ovnuret ringer og siger til mig: 'Far, der står noget mærkeligt smeltet noget i ovnen'. Jeg troede de første tre sekunder det var hunden!," skriver Claus Meyer i dag på facebook, hvor han også efterlyser historier fra andre, der har begået lignende fejl.