Fortsæt til indhold

Vi er ikke skabt til at leve evigt...

...og alligevel er der næsten ikke grænser for, hvor gamle vi kan blive. Ny bog sætter fokus på kunsten at blive ældre

Samfund
Michael Harsvik

For mindre end 100 år siden var den gennemsnitlige levealder 40 år. I dag bliver vi i gennemsnit 80 år, og den første person, der bliver 135 år, er sandsynligvis allerede født. Vi er i gang med en 'aldrings-revolution'.
Den mener den hollandske professor Rudi Westendorp, der er ansat på Københavns Universitet. Han er aktuel med bogen 'Kunsten at blive ældre', der har gået sin sejresgang verden over og er solgt i over 70.000 eksemplarer.
"Når vi forestiller os vores egen alderdom, tager vi ofte udgangspunkt i vores forældre eller bedsteforældres liv. Men livsvilkårene er markant forandret siden da. I dag prøver forældre at gøre deres børn parate til livet i løbet af de første tyve år af deres liv. I stedet burde de opdrage dem til, at man aldrig bliver færdig med at lære. Børn født i det 21. århundrede kan forvente at blive 100 år, og i deres levetid vil verden omkring dem også forandres," fortæller Rudi Westendorp, der er professor i aldring ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.
Bogen stiller en række spørgsmål om det at blive gammel:
Hvad betyder det for vores samfund, at en større del af befolkningen lever markant længere? Kan vi leve bedre og længere med hjælp fra hormoner, vitaminer eller mineraler? Hvad kan vi lære af de mennesker, der faktisk lever i mere end 100 år? Og kan vi blive ældre - uden at blive gamle?
"Og ja," svarer Rudi Westendorp til det sidste spørgsmål:
"Sagen er, at de unge stadig peger på de ældre og siger: 'Se der - der kommer et gammelt menneske.' Men ældre i dag føler sig slet ikke gamle. Hvis nogen spørger dig, om du er gammel, så vil du sige, at det er et dårligt spørgsmål. Vi føler os ikke gamle, hverken fysisk eller psykisk," siger Rudi Westendorp.
"Derfor er bogen heller ikke skrevet til de, der er ældre," griner han.
"Det er en bog til de unge, så de kan forberede sig på at blive ældre. For sagen er, at de ældre er meget bevidste om, hvordan de har det. Vi er gode til at klare lidt små skavanker," siger han.

Unge skal lære

Unge skal lære, at selv om man får en enkelt sygdom eller to, så er det ikke verdens undergang.
"Når vi får vores første skavank, tror vi, det er enden på alt, og når vi får den anden skavank, tror vil, at vi skal dø. Men sandheden er, at vi lærer at leve med det, og vi lever faktisk også rigtig godt med det. 9 ud af 10 ældre i Danmark rater deres livskvalitet højt."
Hvad skal der til for at vi kan få en god alderdom?
"Jamen, det ved de fleste ældre allerede godt selv. Det handler om mobilitet - at være på vej. At ligge i en seng hele tiden dræber næsten alle. Man skal ikke give op for tidligt. Man skal være både fysisk og psykisk aktiv, men det er de fleste ældre jo også. Og vi lever også sundere. Vi ryger ikke så meget, vi spiser bedre, vi træner og lægerne er blevet meget bedre til at hjælpe os, når vi bliver ældre. Vii sætter os hele tiden nye mål. Derfor bliver vi jo også ældre og ældre."
Kan man sige det på den måde, at vi aldrig har haft så godt et ældreliv, som vi har i dag?
"Det kan man helt bestemt. Hvis jeg sammenligninger med min far og min bedstefar, så er jeg i en langt bedre position. Jeg kommer til at leve længere, jeg er i bedre form og jeg har bedre muligheder for at leve et godt liv," siger Rudi Westendorp.

“I dag føler vi os ikke gamle - hverken fysisk eller psykisk,” siger professor Rudi Westendorp, der privat bor i Jægersborg.