De dyreste klejner er de dårligste

Egentlig vil jeg jo helst lave dem selv – eller have julemor til det," siger julemanden og griner, så maven hopper, og skægget blafrer.
"Jeg laver dem store og med glasur – og så vrider jeg dem," tilføjer han og kigger mellemfornøjet på de seks slags klejner, han sammen med julemor og nissebarnet skal smage sig igennem.
Kun to slags har den klassiske vredne klejnefacon. De fire andre er en mellemting mellem rombeformede og ovale og har et smalt hul i midten.
"Men hvis de smager godt, skal de nu nok glide ned alligevel," siger julemor.

Pæne klejner skuffer

Sammen med nissebarnet Micki skal de to prøvesmage klejner og uddele stjerner. Både Toke Juhl Nissen og Tina Brinkbæk, som de hedder, når de ikke er i julekostume, er medlemmer af Dansk Julemands Laug og har mange års erfaring med at optræde ved julearrangementer – og spise de julesmåkager, der serveres. Begge er også ihærdige kagebagere. Og nissebarnet Micki, der er søn af Tina Brinkbæk, spiser alle slags julekager, bare der er mælk til.
Klejnerne er både en overraskelse og en skuffelse for julefamilien.
"De to her er vredet og ser ud som rigtige klejner, men de er begge kedelige i smagen, fedtede i munden og for hårde at tygge i," siger julemanden og peger på Coops flødeklejner og Irmas økologiske klejner, der begge indeholder piskefløde og ingen citrus – kun som aroma.

Vanilje sikrer sejren

Til gengæld kan de tre enes om at lade julestjernerne falde over Karen Volf.
"Den smager dejligt af vanilje og citron. Og så smager den af kage frem for fedt,« siger julemor og diskuterer med julemanden, hvorfor producenten mon ikke har indkøbt en maskine, der kan vride klejnerne i klassisk klejnefacon.
Det kan Tina Møller, marketingansvarlig hos Bisca, der producerer Karen Volf, svare på.
"Det anlæg, vi producerer klejner på, kan ikke vride dem. Så det ville kræve, at vi byggede anlægget helt om og ændrede processen. Men det har vi ingen planer om, for vi er ret tilfredse med den smag og konsistens, vores klejner har nu," siger hun.