Fortsæt til indhold

De fleste kan godt blive hjemme

Den 8. november er der valg til menighedsrådene landet over. Men kun tre steder i Nordsjælland får vælgerne indflydelse på valget

Samfund
Michael Harsvik

Der er med garanti større interesse for præsidentvalget i USA end for det danske menighedsrådsvalg.
Begge begivenheder finder sted tirsdag den 8. november, og mens millioner af amerikanere valfarter til afstemningsstederne den dag, så er valget til menighedsrådene herhjemme nærmest at betegne som et ikke-valg.
I Helsingør Stift, som de nordsjællandske sogne er en del af, bliver der kun afholdt valg i syv sogne. Og I nordsjælland er det kun i Farum, Birkerød og Ramløse sogne, at sognebørnene skal ulejlige sig hen at stemme.
Tendensen på landsplan er ligeså nedslående: Her går det støt tilbage med antal valg. I år er der valg i 54 sogne mod 85 i 2012 og 149 i 2008.
"Vi ser en nedadgående kurve, når det gælder antallet af valg. Det afspejler, at de aktive i folkekirken oftest er den ældre generation, som desværre dør. Det er det største problem, at de aktive er fra en uddøende generation," siger Brian Arly Jacobsen, der er religionssociolog ved Københavns Universitet.
Men det kunne også skyldes, at modsætningerne i Folkekirken er blevet mindre. At der er mindre behov for at stemme?

"Nej, det er ikke tilfældet. Tvært imod. Vi ser, at flere melder sig ud, fordi de ikke føler, at kirken er konservativ nok, og de danner i stedet markante frikirker. Modsat er der en gruppe, der melder sig ud af økonomiske årsager. Tilbage er de, der bakker op om det evangelistisk-lutherske budskab og er bevidste om det. De er til gengæld få," siger Brian Arly Jacobsen.
Men kan kirken holde til, at der bliver færre og færre, der gider være aktiv i den?

"Nej, det kan folkekirken ikke. Derfor kigger regeringen også på, om der er andre måder, man kan organisere arbejdet på. En af måderne er at lægge sogne sammen, så der bliver behov for færre aktive. En anden mulighed er at give medlemmerne af menighedsrådene et honorar på samme måde som man honorerer medlemmer af kommunalbestyrelsen."
I flere nordsjællandske sogne mangler der mennesker, der vil stille op på listerne. Det gælder blandt andet sogne i Gilleleje, Hillerød, Helsingør og Rudersdal, oplyser Helsingør Stift.
"Det største problem er ikke, at der er for få valg, men derimod at der er for få aktive," siger Brian Arly Jacobsen.

Nordsjællandsk dilemma

I Nordsjælland kan man godt undre sig over, at der ikke er flere lister og flere valg, mener han. "Nordsjælland har flere fordele. Her bor flere mennesker med ressourcer end gennemsnittet i Danmark. Folk er også ældre, og det er den gruppe, der typisk deltager i kirkearbejdet. Modsat er der flere nordsjællændere, der har meldt sig ud af folkekirken end gennemsnittet af danskerne," siger Brian Arly Jacobsen.
I 2012 blev der i øvrigt iværksat forsøg med en to-årig valgperiode for at få flere til at være aktive i menighedsrådsarbejdet. I Nordsjælland deltager Blovstrød, Hareskov, Lillerød, Lynge-Uggeløse, Præstevang, Skævinge, Lille Lyngby, Slangerup, Stenløse-Veksø og Uvelse i forsøget. Forsøget mangler stadig at blive evalueret.







@Vidste du:vidste du at