Derfor drikker du Coca- Cola og bruger Colgate
Mærkevarevaner er praktiske, når vi handler, men det er en dyr vane, der frarøver os nye oplevelser
Allerede som børn lærer vi at forbruge, og det, vi bruger som børn, bruger vi også i vores voksne liv og giver videre til vores børn.
Det er derfor, du drikker det samme mærke cola, når der skal hygges. Derfor du hælder det samme mærke ketchup på spaghettien og børster tænder i den samme slags tandpasta, som du brugte som barn.
"Vi kopierer det, vores forældre gør, og når vi har arvet en forbrugsvane, så tager vi den meget ofte med videre i livet," siger Alice Grønhøj, der er lektor på Aarhus Universitet og har forsket i forbrugeradfærd i familier og hos børn.
Vi er vanedyr og kopierer allerede i en tidlig alder vores omgivelser. Så hvis producenter som Coca-Cola, Colgate, Heinz og McDonald's mestrer at fange os, når vi er børn, får de fleste danskere en livslang præference for mærkevarerne.
"Problemet er, at vi snyder os selv for smagsoplevelser, når vi altid køber det samme, men det koster os også mange penge, fordi mærkevarerne er dyre. Ofte er der billigere alternativer, men vi lærer dem ikke at kende på grund af vanens magt. Derfor er det et vigtigt budskab at få ud, at vores forbrugervalg hænger sammen med vanens magt, og at der sagtens kan være bedre alternativer," siger hun.
Mærkevarer er identitet
Vores mærkevareforbrug bunder altså ofte i de vaner, vi får som børn, men er også med til at fortælle vores historie. For Flemming Møldrup, DR's ekspert på programmet 'Kender du typen?', handler et brand om at vise identitet, også selvom man må gå på kompromis.
"Ofte drejer det sig om, hvorvidt man synes, man er en udfordrer eller en, der er mere traditionel. De fleste brands signalerer jo enten det ene eller det andet, og man definerer sig selv i forhold til brandet. Jeg er selv Apple- og iPhone-mand, selvom jeg synes, Samsung-telefonerne er virkelig flotte. Men jeg betragter mig selv som en kreativ type, der gerne vil sætte aftryk i verden, og derfor kan jeg se mig selv som en del af Apples fans. Så enkelt er det ofte."
Vaner i barndommen
En britisk undersøgelse fra virksomheden Ipsos Mori konkluderer, at hvis vi ikke har lært at gå i biografen, på biblioteket, på museum eller i teatret, inden vi er fyldt 12 år, så gør vi det heller ikke senere i livet.
Det samme gælder for nogle af de største fødevarebrands, som de fleste lærer at kende, før de er fyldt 11 år. Når først et brand har slået en klo i os, hænger vi fast. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen blandt 1.028 danskere.
Her har hver anden, der i dag foretrækker at børste tænder i Colgate, hver tredje, der drikker Coca Cola, og hver fjerde, der vælger McDonald's frem for andre burgerkæder, lært at bruge produkterne, inden de er fyldt 11 år.
For 45 procent af danskerne skyldes valget, at det er de mærker, de altid har brugt i familien, og at de blev introduceret for varerne i en helt ung alder.
"Ketchup og tandpasta er helt klassiske produkter, som man får en præference for, mens man bor hjemme. Det gælder også for banker og forsikringsselskaber. Det er kompliceret at sætte sig ind i, hvem der gør det bedst, derfor har mange en tendens til at vælge det, de kender. For eksempel når man får en børneopsparing i konfirmationsgave og bliver tilknyttet en bank – mange fortsætter i den bank, når de flytter hjemmefra," siger Alice Grønhøj.
Vanebrydende
Selvom vi måske snyder os selv for nye oplevelser, når vi gang på gang bruger de samme mærker, som vi lærte at kende, da vi var børn, så har vanerne også en tidsbesparende effekt.
»Vaner gør også tilværelsen lettere. De gør, at man ikke skal bruge timer på at overveje hvert eneste produkt, når man handler ind i supermarkedet. Vi ved, hvad vi vil have," siger Alice Grønhøj, der ikke ser vanerne som evigtgyldige.
"Vaner bliver brudt, men det sker ofte, når vi står i livsændrende situationer, som når vi eksempelvis bliver gift, skilt, får børn, eller lægen kræver en livsstilsændring. Vi bliver også påvirket af vores venner og kollegaer gennem hele livet. Hvis sidemanden spiser fed mad eller er overvægtig, så kan vi også falde i den fælde. Omvendt hvis man ønsker at tabe sig, så kan det være en god idé at sætte sig ved siden af en slank kollega, der spiser sundt."