Kalorier i 'kaloriefri' og fedt i 'fedtfri'
Flere varer, som er mærket 'fri' for fedt, kalorier, sukker og alkohol, indeholder det alligevel. Og det er ofte helt lovligt
I takt med at fitness- og slankebølgen de seneste år er skyllet hen over Danmark, har stadig flere varer med betegnelsen 'fedtfri', 'kaloriefri', 'sukkerfri' og sågar 'alkoholfri' fundet vej til hylderne.
Men i mange tilfælde er den mærkning strengt taget ikke korrekt.
Et godt eksempel er energidrikke, som på få år har fået en del flere hyldemeter ude i butikkerne.
Et hurtigt kig bag på de 'kaloriefrie' udgaver af Red Bull, Monster og Fitness Worlds KCAL-fighter viser, at de indeholder henholdsvis 1,8 kalorier, 3 kalorier og 2 kalorier pr. 100 milliliter. Ikke voldsomt, når man tager i betragtning, at en voksen må indtage 2.000-2.500 kalorier om dagen – men ikke desto mindre et kalorieindhold, som overstiger det 'nul', der er angivet på fronten af varen.
Og det er faktisk helt lovligt. Produkterne holder sig nemlig under en bagatelgrænse, som er fastsat af EU i 2006, og som også er gældende i Danmark.
Grænsen angiver, at en producent godt må markedsføre en vare med 'nul kalorier', hvis blot den holder sig under fire kalorier pr. 100 milliliter.
Lovligt salg
På samme måde er det helt lovligt at sælge en vare som værende fri for fedt, sukker eller alkohol, hvis mængden holder sig under en bagatelgrænse, som ligeledes er fastsat af EU.
Ifølge Fødevarestyrelsen er bagatelgrænserne sat, så de faktisk ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt er at sidestille med nul.
Preben Vestergaard, der er ernæringsekspert på Professionshøjskolen Metropol, forklarer:
"Ren analyseteknisk kan det være svært 100 procent at fastslå, om der er nul procent af noget i et produkt, og derfor har man lavet sådan en lille elastisk bagatelgrænse, som i realiteten er at sidestille med nul ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt."
Der er dog ét scenario, hvor det kan være problematisk for forbrugeren.
"Hvis man for eksempel af religiøse årsager ikke drikker alkohol eller har en meget fanatisk holdning om, at man aldrig vil have sukker, kan man strengt taget ikke tage mærkningen for gode varer. Så skal man læse bagpå, for bagatelgrænsen er udelukkende sat ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt," siger Preben Vestergaard.