Fortsæt til indhold

Helt hen i vejret

Gebyrerne stiger på genbrugstationen i Hillerød

Samfund
Jens Berg Thomsen

Højere priser på genbrugspladsen fra årsskiftet for håndværkere får murermester Michael Madsen fra Alsønderup ved Hillerød til at give kritik.
"Det er helt hen i vejret," siger han.
"For to-tre år siden blev priserne sat ned. Inden da var der en del ballade, fordi folk smed deres affald alle mulige steder, men det stoppede, da priserne blev sat ned," siger han.
Det er hos Vestforbrændingen - det fællesejede energiselskab, som Hillerød har en part i - at man har hævet priserne.
"Vestforbrænding ønsker gebyret for både private og erhverv så lavt som muligt, men vi følger selvfølgelig de principper, Miljøstyrelsen finder dækkende og kan stå inde for", siger Ivar Green-Paulsen, der er direktør i Vestforbrænding.
Prishoppet betyder, at en almindelig håndværker i en kassebil nu skal betale 5.400 kroner for et årskort. Sidste år var prisen 3.300 kroner.
Det er Vestforbrændingen, der sætter priserne. Gebyrerne skal så godkendes af bestyrelsen i Hillerød Forsyning, der igen sender godkendelsen videre til byrådet.
Et flertal godkendte de nye affaldsgebyrer tilbage i december måned. Alle partier undtagen Liberal Alliance stemte for hævningen af gebyrerne.


Se selv priserne
Se priser for 2015 her
Se priser for 2014 her