Meget at glæde sig over i Kolind Bent Møller Pedersen - trods alt
"Jeg kan betro dig Bent Møller Pedersen, at du ikke er den eneste… vi er mange som beklager, at vores, Midtdjurs borgernes og (mit) rådhus, (som var min faste arbejdsplads i 4 år, og hvor jeg en eller to gange ugentlig var til møder gennem 28 år) ikke er der mere, jeg føler også tomhed og ærgrelse, når jeg kører forbi - men vi skal jo videre.
Der er jo truffet nogle demokratiske flertalsbeslutninger i Syddjurs Byråd, som vi og jeg må forholde os til.
Så nu rolig Bent Møller Pedersen, der sker da noget på området i de kommende år.
Til foråret (2015) til maj udbydes i licitation: opførelse af nyt bibliotek, udvidelse af hallen og et mindre borgerhus, et byggeri som skal stå færdig i 2016, kostprisen for dette byggeri er sat til 18,3 mio. kroner.
Og så håber (jeg tror) på, at der på byrådsmødet i næste uge bliver givet grønt lys til, at der opføres et nyt demenscenter med ca. 40 boliger, ved Frejas Vænge i Kolind til en pris på ca. 60 mio. kroner.
Byggeriet af verdens (i Danmark) bedste demenscenter forventes at starte i 2016, og byggeperioden vil være 2016-18. Der bliver afholdt arkitektkonkurrence om projektet i 2015.
Så lad os sammen glæde os over, at der dog sker noget i Kolind, og at vi får nogle af de tabte arbejdspladser tilbage."