Fuld udrykning til lille olieudslip
Arkiv
Onsdag eftermiddag klokken 15.05 blev Kolding Brandvæsen kontaktet med en anmeldelse om olieudslip ved Hejlsminde havn ved Christiansfeld.
"Vi rykker naturligvis talstærkt ud, men da vi kommer frem kan vi konstatere, at der er tale om et meget lille udslip af dieselolie, der ligger på vandoverfladen. Vi tog en vandprøve for at være sikre, men den viste så lidt olie, at vi ikke kunne gøre noget ved det", siger indsatsleder ved Kolding Brandvæsen, Ronni Petersen.