Mor Iben og datteren Karen fra Hammel vidste præcis, hvad de gik eftter, da FavrskovPosten mødte dem i Østergade: “Vi skal kigge på børnetøj - og sikkert også lidt dametøj,” lød det.
Nytåret er ovre og startede med et udsalg fredag 2. januar 2015. Vi tog på gaden og mødte de handlende og de kunder, som med målbevidste skridt var på jagt efter det gode tilbud.
“Vi har flere kunder tidligere på dagen end normalt. Måske er det den lange jul, som har skabt et behov for at komme ud igen,” mente Hammel Handels formand Pia Damsgaard Them, BelFam i Østergade.Annie Ebbesen og Jørgen Christian Jørgensen fra Thorsø kom ikke slentrende, men havde fart på. Der var helt klart et mål forude: “Vi skal op til Din Tøjmand for at finde et jakkesæt, for 2015 byder på flere festlige begivenheder,” fortalte parret.Bo Meyer havde ikke rigtig tid til at snakke, for kunderne stod i kø ved kassen i tøjbutikken Huset Meyer på årets første udsalgsdag.Hardy Guldmann havde ikke tid til udsalg. Han skulle pille al julelpynten ned efter en december med flot udsmykning.