Fortsæt til indhold

Jan Krogh Rasmussen hædret af Konservative

Samfund
Af Grethe Bo Madsen

”Vi kender Jan som flittig og pligtopfyldende. Det er jo imponerende, at han har kunnet forene kone, fire børn, politiarbejdet og politik i så mange år.”
Sådan lød det rosende skudsmål fra Bo Zacher Nielsen, formand for Den Konservative Vælgerforening i Skanderborg, da byrådspolitiker Jan Krogh Rasmussen mandag 19. januar kunne fejre 25-års jubilæum i byrådet.
Jubilæet blev markeret i forbindelse med vælgerforeningens generalforsamling på Spor 3 – Byens hus i Ry, hvor formanden overraskede Jan Krogh Rasmussen med en whisky, der er lige så gammel som jubilæet, samt en blomst til Jans kone Annie.
Generalforsamlingen gav genvalg til formand Bo Zacher Nielsen, næstformand Flemming Jensen samt bestyrelsesmedlemmerne Henning Andersen, Thomas Cordtz, Lars Clausen, Otto Trap Hansen og John Christensen.