Mor til to i numse-finale
31-årige Maria fra Frederiksværk er nu gået videre til finalen i Ekstra Bladets konkurrence 'Battle of the Butts'.
Hendes numsebilleder har de sidste måneder fået masser af stemmer i dysten på www.eb.dk.
"Jeg synes, det har været rigtig sjovt at være med, både for konkurrencens skyld, men også for at hylde og fejre kvindekroppen. Der er så meget fokus på den i dag og alting bliver photoshoppet, så jeg synes virkelig, det er dejligt at se så mange flotte naturlige numser med og uden ar, appelsinhud o.s.v.," fortæller Maria til eb.dk, der netop har sat gang i sidste afstemningsrunde.
"Jeg har altid været glad for min fyldige numse, og jeg har holdt den i form ved at spille håndbold samt træne styrketræning, løb og yoga. Håber der er andre, der synes den er lige så dejlig, som jeg synes. Hotpants med lidt blonder eventuelt fremhæver mine brede hofter, og det synes, jeg ser flottest ud," fortæller Maria, der er 31 år og bor i Frederiksværk med to børn.