Café har plads til folk fra samfundets bund

Kun et lille skilt ude i gågaden viser vejen derind, og umiddelbart virker det ikke som om, vejlenserne kender til det leben af mennesker, der kommer igennem Parasollens lokaler hver eneste dag.
Her sælges sandwich, kaffe, te, juice og sodavand som på et hvert andet spisested, men alkohol er bandlyst. For Café Parasollen er meget andet end et udsalgssted for mad og drikke.
Cafeen hører under KFUM Sociale Arbejde, og i lokalerne i Vestergade bliver der drevet et værested for alle, der har brug for at komme forbi til en snak. Om det er folk med et alkohol- eller narkomisbrug, ensomme eller har ondt i livet - alle er velkomne.

Et rart sted at være

65-årige Karsten er mangeårig bruger af Café Parasollen. Karsten har været alene i mange år og boede indtil for nylig i Haveforeningen Nordly, hvor han blev tvunget væk på grund af det nye sygehusbyggeri.
“Nu bor jeg i campingvogn på en campingplads, og så kommer jeg på Parasollen næsten hver dag. Jeg holder mig meget for mig selv, da jeg før har stolet for meget på andre, og det har ikke altid været godt,” fortæller Karsten.
Ifølge Karsten tager han ind til Café Parasollen, fordi det er et rart sted at være. Han vil gerne selv give et bidrag, når han har mulighed for det, og tage imod hjælp, når der er behov for det.
“Jeg ryger på folkepension næste år og har brug for hjælp til at finde ud af min økonomi. Den hjælp kan jeg få her. Jeg er meget benovet over Café Parasollen. Det er et fantastisk sted med alle de frivillige, der hjælper til,” siger Karsten.

Frivillighedens kræfter

Claus Walther Sørensen er leder af Parasollen. Han har det overordnede ansvar sammen med sin stedfortræder, Karen Møller Thorsen. De har begge mange års erfaring med mennesker med misbrugsproblemer.
“Parasollen er drevet af frivillighed. Vi er kun tre ansatte og tre fleksjobbere. Derudover har vi 40 frivillige, der hjælper til i cafeen på den ene eller anden måde,” fortæller Claus.
“Det gør en stor forskel, at det er frivillige, der hjælper til. De frivillige kan noget, som os der får løn ikke kan. De sender et signal til brugerne om, at de vil det her. De vil hjælpe andre og øser ud af deres engagement uden at få en krone for det. Det er en anden drivkraft, de kommer med, og det giver en stor respekt fra brugerne,” siger Karen.
Cafeen har en driftsoverenskomst med Vejle Kommune, der sørger for det økonomiske grundlag bag Parasollen, men der skal også laves mange penge ved salg af mad og drikke, for at huset kan drives. Til større projekter eller opgaver søger personalet tilskud fra fonde, og der bliver også givet gaver fra lokale erhvervsdrivende.

Støtte og hjælp

“Vores primære opgave er at holde gang i huset. Det er en social café, og vi skal tage hånd om de mennesker, der har brug for vores hjælp. Mange ser pæne ud på overfladen, men de kan være meget ensomme og har svært ved at opretholde normale sociale spilleregler. Hvis de for eksempel har splid i familien, så bliver vi brugt som familie, hvis de har brug for det,” siger Karen.
Claus og Karen står også klar, når der er brug for hjælp overfor kommunen, sygehuset eller socialrådgiveren.
“Mange har ikke overskud til at tale med socialrådgiveren og bede om ydelser, og så tager vi med og hjælper. Jeg oplevede for nylig, at en narkoman ringede og fortalte, at han havde et trykket ribben, men han vidste ikke, hvordan han skulle komme på skadestuen, og så hjalp vi ham. Ofte er de lidt 'Palle alene i verden', og hvis de ikke siger noget, så bliver de skubbet bagerst i køen,” siger Claus.
“Vi kan ikke lade være med at hjælpe, for det er fantastisk at se mennesker vokse og gro, når de føler, at andre respekterer og føler omsorg for dem. Der skal ikke altid så meget til, for at de kan tage nogle nye skridt fremad og ranke ryggen lidt mere, når de kommer ind i et fællesskab her. Det giver et mere meningsfyldt liv. Det hører vi tit fra dem,” siger Karen.

Suppeholdet Der er mange forskellige mennesker, der bruger Café Parasollen, også om aftenen, når personalet, og de fleste frivillige, er taget hjem. Så dukker forskellige selvhjælpsgrupper op og bruger lokalerne til at tale sammen. Fire dage om ugen er de

“Suppeholdet er for de virkeligt svære misbrugere. Her arrangerer vi et måltid mad og en snak i løbet af aftenen. Det er Sanne Bjerggård, der står for det. Suppeholdet var ved at lukke ned, men efter hun er kommet til, har hun fået det i gang igen. Hun har også fået lokale virksomheder som Rema 1000 og Brød og Co. til at sponsorere maden,” fortæller Claus.
Café Parasollen er drevet ud fra et kristeligt menneskesyn, men hvordan definerer man det kristelige menneskesyn, når man arbejder med mennesker, der ofte befinder sig på samfundets bund, og som ikke ret mange andre interesserer sig for?
“Det handler om holdninger og måden at se dine medmennesker på. Jeg tror, at vi kan sige, at det kristne menneskesyn handler om, at du er værdifuld, som den person du er. Modsat samfundet generelt, hvor menneskesynet går i den retning, at du er, hvad du kan præstere,” siger Karen.
Så næste gang du kommer igennem Vestergade i Vejle, kig ind i gården og ind gennem døren til Café Parasollen. Det kan være, at du bliver en oplevelse rigere og støder på nogle mennesker, du ellers ikke ville have mødt.