Ambasadører for deres efterskole
Det bliver i høj grad eleverne på Brøruphus Efterskole selv, der kommer til at fungere som ambassadører for deres skole.
Det sker, når dørene snart åbnes for andre unge og deres forældre som led i den landsdækkende Efterskolernes Aften.
To store lyskegler vil således onsdag den 14. januar oplyse aftenhimlen over Brøruphus Efterskole, hvor der er åbent fra kl. 18.00 – 21.00.
Alle besøgende får en rundvisning af skolens elever, der vil fortælle om livet på Brøruphus Efterskole.
Fortællingen gælder alt alt fra fællesskab til, hvordan det er at være væk hjemmefra, lover Brøruphus's forstander.
”Efterskolernes Aften giver interesserede en god mulighed for at opleve, hvordan det er at gå på efterskole. Vores elever er klar til at svare på spørgsmål og fortælle, hvordan deres hverdag er, og hvad man kan forvente af et efterskoleophold,” fortæller forstander Carina Scheelke.