“Jeg har brugt fire af mine ni liv”

Han er kurder, født i Bagdad, uddannet læge fra Kairo og har tjent for Læger uden Grænser i Pakistan. Hans hjemland fængslede og torturerede ham for landsforræderi, fordi han havde været i Iran. Han flygtede fra fængslet, iscenesatte sin egen begravelse, og officielt er han død. Han er flygtet, først mod England, blev sendt til Istanbul og endte tilfældigt i Danmark. Her kom han igen tæt på døden efter et røveri, men er i dag lyslevende.
"På dansk siger man, at en kat har ni liv", fortæller han til Villabyerne.
"Jeg har allerede brugt tre eller fire".
Hans navn er Muhamad Mohammad. Det var i hvert fald sådan, Udlændingestyrelsen valgte at stave hans navn, da han kom til Danmark i april 1999. I dag er han dansk statsborger og er igen endt ved begyndelsen på sin drøm. Den drøm, han har haft lige siden, han var lille: at befri mennesker for deres smerter. Den lever lige nu i hans nyåbnede akupunkturklinik på Ordrup Jagtvej.

Sad i et køleskab

Muhamad Mohammad er født i 1971, og de første 26 år var livet dejligt, syntes han.
"Indtil 1997 var jeg en rigtig heldig mand, der havde alt. En god stilling, en dejlig kone, alt", fortæller han. Så mistede han sit første liv.
Han er oprindeligt uddannet læge fra universitet i Kairo, siden har han taget en kandidat i urtemedicin i Irak, og i 1997 blev han laboratorielæge i Teheran. Efter det begyndte han at arbejde for Læger uden Grænser på grænsen mellem Pakistan og Afghanistan. Et job, der i hans øjne gav ham en fornuftig løn og mening i tilværelsen.
"Min mission i den her verden er, at jeg skal hjælpe mennesker af med deres smerter. Vi er her i livet i kort tid, så det er mit mål. At fjerne folks smerter er det dejligste man kan gøre", siger han.
Og det var det, han gjorde i sit job for Læger uden Grænser.
På vej hjem til Irak skete ulykken. Bilen, han og hans kone kørte i, forulykkede. på deres tur gennem Iran. Bilen væltede rundt og landede på taget. Hans gravide kone døde, og han kom selv slemt til skade med sit knæ.
Han begravede sin kone tilbage i Irak, men regeringen fandt ud af, at han havde været i Iran. Det var bestemt ikke velset for irakiske statsborgere i 1997.
"Så blev jeg eftersøgt af efterretningstjenesten for landsforræderi", fortæller han.
De fik fat i ham og smed ham i fængsel. Ikke som i et dansk fængsel, men som i et rigtigt, ubehageligt, nedbrydende fængsel.
"Når man tænker fængsel i Danmark, så er det jo nærmest et hotel. Jeg blev tortureret på alle mulige måder. Tæsket, brændt med cigaretter. Jeg sad i et lille skab i isolation. Det var en meter dybt, en meter højt og to meter langt. Det var ligesom et køleskab, hvor jeg sad nogle dage eller en uge, indtil jeg opførte mig ordentligt ifølge dem", siger han. Suger luft ind, rejser sig op - og kniber øjnene sammen.
"Jeg må lige tage en pause", hvisker han med våde øjne.

Har set sin egen grav

I 1990'erne slap man ikke ustraffet væk fra den irakiske efterretningstjeneste. Og gjorde man, slap ens familie i hvert fald ikke uskadt. Fik de ikke straffet Muhamad Mohammad, ville de blot tage en far eller en bror.
Det lykkedes ham at slippe væk fra fængslet, og for at efterretningstjenesten ikke skulle jagte hans familie, måtte de finde på noget. Så familien arrangerede, at en fremmed, død mand blev brændt. Officielt var det Muhamad Mohammad, der blev gjort til aske, så efterretningstjenesten ville lukke hans sag. Imens flygtede han. Efterfølgende har Muhamad Mohammad besøgt sin egen grav.
"I Irak er jeg registreret som død", fortæller han.
"Det var ikke meningen, jeg skulle til Danmark. Jeg tog land efter land. Grækenland, Italien, Frankrig. Det var lykkedes mig uden at skulle vise pas", siger han.
Målet var England. Her talte han sproget, og han kunne med det samme bruge de lægeuddannelser, han havde taget i Kairo og Teheran. Da han med toget kørte op fra tunnelen under Den Engelske Kanal, slap heldet dog op. Han blev fanget i tolden og sendt til Tyrkiet.
"Dér behandler de flygtninge på en forfærdelig måde, så der var elendigheden igen", konstaterer han.
Tilbage i Istanbul betalte han nogle menneskesmuglere for at komme væk, og efter lidt tid endte han på et fly.
"Jeg sad i en flyvemaskine uden at ane, hvor jeg skulle hen. Efter nogle timer sagde stewardessen: 'Welcome to Copenhagen'", fortæller Muhamad Mohammad.
Så begyndte et nyt liv.

Livet i Danmark

Den første tid i Danmark gik på asylcentre. Først tre uger i Sandholmlejren, så tre uger i Avnstrup, før han blev sendt til et mere permanent opholdssted, asylcentret Fårvang lidt uden for Aarhus.
"Jeg er født og opvokset i Bagdad, hvor der bor syv millioner mennesker. Jeg er uddannet fra Kairo med fem millioner. Jeg har læst i Teheran med 11 millioner mennesker. Og så kom jeg ud til Fårvang 30 km nord for Aarhus, hvor der er 500 husstande”, siger han i dag med et grin.
Gennem en medarbejder på Fårvang fik Muhamad Mohammad kontakt til en læge på Viborg Hospital. Her fik han en aftale, så han hjalp til på hospitalet med diverse lægeopgaver, men uden at få løn for det. Det gav ham mening, og det hjalp ham til at lære dansk på de 11 måneder, han fik lov at være der.
Efter et par forsøg fik han opholdstilladelse i Danmark. Og så skulle han igen ud at befri mennesker for deres smerter.
Viborg Hospital havde givet ham et papir med til asylafgørelsen, hvor de sagde, at han kunne få et arbejde, hvis han fik opholdstilladelse i Danmark.
Når man bliver dansk statsborger gælder der dog andre regler. Hans lægeeksamen, for eksempel, kunne han ikke direkte bruge her i landet. Før han må fungere som læge i Danmark, skal han læse fire semestre på et dansk universitet. Og det ville kræve, at han fik tilsendt papirer fra de uddannelsesinstitutioner, som han har læst på, blandt andet den i Irak, hvor han officielt er død. Samtidig kunne han heller ikke selv bestemme, hvor han ville bo. Han blev sendt til Frederiksberg, og drømmen om en ansættelse som læge på Viborg Hospital forsvandt.

Røveri tog endnu et liv

Som ny i Danmark måtte han finde på noget. Han ville blive i lægeverdenen på en eller anden måde. Det blev det dog ikke til i første omgang.
Først læste han medicinsk kemi på DTU, og siden arbejdede han som forskningsassistent på universitetet i Lundtofte i en midlertidig stilling. I september 2010 var der ikke flere midler til hans ansættelse, så han måtte igen gå på jagt efter mening. Han tog en uddannelse som akupunktør og kunne den 1. december 2012 åbne sin egen klinik i Tingbjerg.
"Det gik godt - i starten. Men natten til den 1. august 2013 blev jeg stukket ned med to knivstik - det ene tæt på hjertet og det andet seks centimeter dybt i leveren", siger Muhama Mohammad.
Tre unge fyre stjal hans knallert den sommernat.
"Jeg løb efter dem og fik fat i den ene, men så kom en af de andre tilbage og stak mig. Og så begyndte elendigheden igen", siger han. Endnu et liv var forbi.
Han blev indlagt på Rigshospitalet og fik åbnet det meste af sin brystkasse. Da han endelig blev udskrevet, måtte han starte forfra med sin klinik i Tingbjerg.
"Jeg prøvede at åbne klinikken igen, men det gik ikke så godt. Jeg følte mig utryg i Tingbjerg. En gang imellem så jeg ham gerningsmanden, og han kørte rundt i en stor bil. Jeg blev stukket ned og fik stjålet min knallert, men ham, der gjorde det, kørte rundt i en stor bil. Det var uretfærdigt, syntes jeg", siger Muhamad Mohammad, der i dag stadig bor på Frederiksberg.

Sendt fra himlen

Økonomien lå i ruiner, hans klinik gik dårligt, og han havde det psykisk dårligt. Men så kom der pludselig hjælp fra den syvende himmel.
"I oktober 2013 mødte jeg en rigtig dejlig dame. Der fik jeg lys i livet igen", siger Muhamad Mohammad.
Og så gik det ellers stærkt med at få et nyt liv. Gennem sin nye kæreste fik han kontakt til nogle af de frivillige i Hovedstadens Oplysningsforbund (HOF), og de tilbød ham nogle lokaler, så han kunne starte sin egen klinik.
Og her står han nu. Med lys i livet, sin nye klinik, en drøm og en dejlig kæreste.
Han er fem år bagud, siger han. Men drømmen - at befri mennesker for deres smerter - lever stadig.


Fakta
Har du brug for en akupunktør, kan du kontakte Muhamad Mohammad på tlf. 5160 0342 eller mail momobiotech@gmail.com.
Han har lokaler hos HOF på Ordrup Jagtvej 44.
Han er uddannet akupunktør, men har også en lægeuddannelse og er uddannet i urtemedicin.


"Jeg blev tortureret på alle mulige måder. Tæsket, brændt med cigaretter. Jeg sad i et lille skab i isolation".