Fortsæt til indhold

Josephine er med i VM i debat

Til sommer er der VM i debat i Singapore, og Josephine Elise Krieger fra Charlottenlund er en af fem danske deltagere

Samfund
Jeppe Lund

Der skal hårdtslående argumenter på bordet, hvis du vil vinde VM i debat. Det kan Josephine Elise Krieger fra Charlottenlund tale med om, for hun er en af fem deltagere, der til sommer skal repræsentere Danmark til VM i debat.
For to uger siden var Danmarks mest talentfulde unge debattører samlet på Sankt Annæ Gymnasium for at dyste om, hvem der skulle med til VM.

Fjerde gang vi er med

Josephine, der normalt går på Nørre Gymnasium, kom med på holdet. De fem danske deltagere skal nu trænes af en canadisk debatcoach forud for VM-turen.
Nogle gymnasier er begyndt at bruge formel debat som arbejdsform, og stadigt flere sender deres talenter til den årlige udtagelse. I formel debat dyster to hold ad gangen mod hinanden om et emne, hvor de bliver bedt om at være enten for eller imod.
Danmark har deltaget i VM i debat i tre år. I 2012 blev det danske hold nr. 41 ud af 50 lande og de følgende år nr. 29 og 19. I år er ambitionen, at holdet kommer blandt de 16 bedste lande og dermed videre i konkurrencen.