Fortsæt til indhold

Miljøministeren kommer på besøg

Når der i uge seks står sex på skemaet hos eleverne på Mølleskolen i Ry, er det med besøg fra Kirsten Brosbøl (S)

Samfund
Arkiv

Mølleskolen i Ry får fornemt besøg i uge seks. Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) skal nemlig være med til at give input til skolens 9. klasse-elever om, hvordan man kan undgå eller minimere påvirkningen af skadelige stoffer.
I dag bliver mellem hver ottende og tiende barn i Danmark lavet på en fertilitetsklinik, og forskere beskriver danskernes faldende frugtbathed som en folkesygdom.

’Uge Sex’ landet over

De fleste skoleelver landet over skal i uge seks beskæftige sig med seksualundervisning.
I Skanderborg er der tale om mere end 4.000 børn og unge, som i år deltager i Sex & Samfunds hidtil største sundheds- og seksualundervisningskampagne med det passende navn 'Uge Sex'.
“Der er stor forskel på, hvad eleverne arbejder med på de forskellige klassetrin. I de yngste klasser er det med emner som kroppen, følelser, grænser og familie, og hvad det vil sige at have det godt med sig selv og hinanden. Siden kommer emner som pubertet og kærester til, og i de ældste klasser handler det også om prævention, sexsygedomme, uønsket graviditet og seksualitet, siger Lone Smidt, pædagogisk fagmedarbejder i Sex & Samfund.
Miljøministerens besøg på Mølleskolen i Ry er mandag 2. februar mellem klokken 8.15 og 9.15.