Gør en god gerning for verdens fattige børn
Gå en tur med Mille eller hjælp farmor, så støtter du fattige børn i verden
Gå hver dag en tur med din hund Mille, hjælp din farmor med at købe ind eller støvsug bilen for din far.
Sådan lyder opfordringen til alle børn fra Norddjurs Bibliotek. Ole Kirks Fond, som er LEGO-familiens almennyttige fond, donerer nemlig 25 kr. til årets Danmarks Indsamling for hver gode gerning, børnene gør i januar.
Norddjurs Bibliotek indsamler sammen med landets øvrige børnebiblioteker, pallesgavebod.dk, DR Ramasjang og LEGO-familiens almennyttige fond, Ole Kirks Fond, ind til Danmarks Indsamling 2015 i fællesskab med alle danske børn.
Det er fjerde gang, at Ramasjang sammen med bibliotekerne og LEGO-familiens fond sætter fokus på nogle af verdens mest udsatte gennem gode gerninger.
Sidste år lavede danske børn gode gerninger for over fem millioner kroner.