Fortsæt til indhold

FC Skanderborg hylder børnene i Stilling SFO

250 børn fra Stilling SFO er blevet inviteret til at se A-holdskampen mellem FC Skanderborg og B1909

Samfund
Arkiv

børnehjælp Hos Stilling SFO støtter man Børnehjælpdagen, som er en dansk upolitisk organisation, der arbejder til fordel for de mere end 15.000 anbragte børn og unge i Danmark. Og det er noget, som de godt kan lide hos FC SKanderborg, der derfor har inviteret de 250 børn i SFO’en til fodbold på Wannafind Arena, når FC Skanderborg på hjemmebane i Danmarksserien tager imod B1909. “For os betyder det utrolig meget, at vores unge mennesker har overskud i hverdagen til at hjælpe andre jævnaldrende, der ikke har de samme trygge rammer og udviklingsmuligheder. Derfor er dette projekt, som vi i FC Skanderborg gerne vil støtte op omkring,” fortæller formand for FC Skanderborg, Kasper Tikjøb Andersen.

Mulighed for at hjælpe

Hos Stilling SFO var man ikke i tvivl om, at man gerne vil hjælpe andre børn. “Beslutningen om hvilken sag Stilling SFO skulle støtte, var det netop projekt ”Børn i bevægelse”, der fik os til at vælge Børnehjælpsdagen. Vi har igennem dette projekt mulighed for at række ud over vores egne fire vægge og hjælpe en anden målgruppe af børn, end dem vi ser i hverdagen,” fortæller Lucas Carayol fra Stilling SFO. Børnene i SFO’en holder trosdag 5. februar en stor indsamlingsdag, hvor der vil blive solgt en masse legetøj, hvor pengene går til ’Børnehjælpsdagen’.