Landsbydoktoren fra Hammel, der helbredte Blichers far

For et par uger siden havde jeg fornøjelsen af at fortælle en gruppe mennesker om en af Hammels historiske personligheder, og i en lille artikelserie vil jeg prøve at fortælle historien om de personligheder, der gemmer sig bag navnene på nogle af byens gadenavne. Hvem var Thommesen, Bredefeldt, Tilemann, N.P. Schøler og Ditzel?

I denne første artikel fortæller jeg historien om lægen Johann Chr. Bredefeldt.

Hammel fik først gadenavne sidst i 1930erne. Én vej havde dog et gadenavn, og det var Ludvigsvej. Navnet eksisterer ikke mere, for det blev slettet, da en borger i Hammel Avis engang spurgte, hvem er ham Ludvig egentlig, og ingen kunne længere huske, hvem Ludvig var. I dag hedder gaden Skolegade. Her lå byens Podeskole, altså skolen for de mindste børn.

Indtil midt i 1960erne lå udkanten af Hammel by mod nord ved Tilemannsvej flankeret af Sallvej mod vest og Randersvej mod øst. På disse marker lå der et par gårde, ”Svend Kriks” gård og Laust Nielsens gård, henholdsvis på det østlige hjørne af Chr. Eriksensvej/Enghavevej og for enden af N.P Schølersvej, der hvor vejen grænser op mod hestemarkedspladsen.

Når der nu ingen gadenavne var, måtte man navigere ved hjælp områdets lokationer. Vejen imellem kirkegården og Coop 365 kaldtes ”Svineryggen” og ledte folk fra byen ned mod slagteriet. Ellers hed det Torvet eller Banevejen, og en forretning kunne for eksempel ligge ”Skrås for apoteket”.

I løbet af 1960erne opstod der et gigantisk byggeboom over det ganske land, og Hammels første deciderede villakvarterer begyndte at dukke op, begyndende med Enghavevej mod nord i byen.

Manden bag det første af de vejnavne, jeg vil fortælle om, er lægen Johann Chr. Bredefeldt.

Lægen Bredefeldt var fra Holsten og blev født født 15. august 1740 i en lille by, Lütjen, cirka 20 kilometer fra Kiel. Hans far var kirurg, og Bredefeldt valgte at gå i faderens fodspor. Kirurgi blev på daværende tidspunkt nærmest betragtet som et slags håndværk, og han fik ”svendebrev,” da han var en 17-18 år. Bredefeldt kom i det holstenske feltregiment, hvor han gjorde tjeneste i en halv snes år som feltskær, og i 1769 tog han eksamen som mester.

I 1770 kom han til Frijsenborg som landkirurg. Han blev tilbudt bolig på Katvad Mølle ved Thorsø, men takkede nej. Bredefeldt ønskede ikke at hæve sig op over almenheden og fik i stedet en beskeden bolig ved Frijsenborg Slot.

I 1789 fik han dog en nyopført bolig lidt nordøst for slottet. Samtidigt disponerede han tilsyneladende også over et stykke jord ved ”Malerkrogen”.

Bredefeldt var tilsyneladende en dygtig læge, så hans ry spredtes vidt omkring, og han havde nok at se til. De nærmeste kolleger var lægerne i de store byer Aarhus, Randers, Skanderborg og Viborg.

Hans ry spredtes så langt væk, at digteren Steen Steensen Blichers far Niels Blicher opsøgte Bredefeldt og blev helbredt for en alvorlig sygdom. Det forårsagede, at St. St Blicher efter Bredefeldts død besøgte Frijsenborg og efterfølgende skrev novellen Landsbydoktoren, som indledes nogenlunde sådan her.

”Fra den smukke herregård Frijsenborg strækker der sig en lang og mægtig granallé ned til den lille venlige by Hammel, stort ikke andet end kirken. I de dødes have hviler de jordiske rester af lægen Bredenfeldt”.

Bredefelt skelede ikke til høj eller lav, når folk skulle behandles for en sygdom, og det gav ham et godt ry blandt almuen. Han tog sig ikke betalt af fattigfolk, tværtimod er der beretninger om, at han gav dem penge af egen lomme.

Bredefeldt havde ikke noget apotek at læne sig op ad, og derfor måtte han selv tilvirke den medicin, der ofte kunne redde folks liv. En sådan fremstilling af medicin førte tragisk nok til Bredefeldts egen død i 1804.

Under fremstilling af en medicin fik Bredefeldt en rift i fingeren, der forårsagede en voldsom blodforgiftning, og få dage efter døde han.

Han blev, under stor tilstrømning af folk fra hele oplandet, begravet på Hammel Kirkegård i en muret hvælving. Bredefeldts grav kan den dag i dag ses på nordsiden af Hammel Kirkegård.

På hans gravsten står der:

Her hviler Lægen.

velgjöreren den i alt saa Udmærkede

Johann Christian Bredefeldt,

Født den 5te August 1741.

Efter 34 Aars Utrættede Virksomhed,

Döde han den 14de Marts 1804

Hans Udödelige Navn fortjener Eftermæle

Derfor skal dette Sorgens Echo - denne Sten -

altid sige os - gjentage for vores Börn

at han, der fortjente meget - fik intet af os

Uden vor Tak, vor kjerlighed.

Her randt vor Taare, da vi saae ham segne ned

Her törres den – thi see – han nyder evig Fred.