Mor frustreret over lang sagsbehandling
Mor har ventet i meget lang tid på en afklaring af sine børns sager, og kommunen beklager sagsbehandlingstiden
FAMILIESAG Da Linda Gonzalez i 2012 flyttede til Halsnæs Kommune efter en kompliceret skilsmisse, var der allerede kommunale sager i gang om hendes to børn, en søn på nu 13 samt en datter på otte år, som begge havde vanskeligheder i dagligdagen.
Moderen opsøgte derfor sin nye kommunes Familieafdeling, og her blev hun ifølge eget udsagn på et møde lovet, at der ville blive fulgt op på sagerne, men igennem ni måneder hørte hun intet.
”Jeg ventede og klagede flere gange, og da der endelig kom svar, lød det; 'vi beklager den lange sagsbehandlingstid',” forklarer hun.
Efteråret 2013 skrev hun en lang klage til chefen og lederen af Familieafdelingen. I januar 2014 skrev hun så en underretning til kommunen, og det samme gjorde Statsforvaltningen. Februar 2014 skrev hendes eksmand så en underretning møntet på hende.
Trods den lange sagsbehandlingstid kom der skred i sønnens sag, da også skolen opfattede, at han mistrivedes, og i dag har han fået en støtteperson fire timer om ugen, som han har stor gavn af.
Ingen hjælp til datter
Til gengæld er der ikke udsigt til, at hendes datter kan få hjælp, har en sagsbehandler oplyst Linda Gonzalez.
Den bekymrede mor så gerne, at datteren blev tilbudt psykologsamtaler, men i stedet har hun fået at vide, at hun og eksmanden burde starte i familiebehandling.
”Jeg er frustreret over, at der ikke sker noget. Tilmed har skolen sendt kommunen en bekymringsskrivelse over mig,” siger Linda, der har gået på pædagog- og læreruddannelsen.
”Jeg kender til offentligt ansatte fagpersoners udvidede underretningspligt,” da jeg har været ansat som sosu-elev,” tilføjer hun.
Halsnæs Kommune indledte sidste forår en såkaldt § 50-undersøgelse, der skal vurdere, om et barn har brug for særlig støtte. Linda Gonzalez har i mellemtiden været til et underretningsmøde, men § 50-undersøgelsen er stadig ikke afsluttet.
Provokeret af selvros
”Derfor var det også provokerende at læse Familieafdelingens selvforherligende snak i lokalavisen, når de flere gange har beklaget urimeligt lange sagsbehandlingstider over for mig, fordi det stadig halter,” forklarer hun.
Linda Gonzalez henviser med sit udsagn til en artikel i Halsnæs Avis, hvor den snarligt afgående familiechef i Halsnæs Kommune, Jan Dehn, samt Steen Bager, leder af Familieafdelingen, fortalte om det store oprydningsarbejde, de havde igangsat i afdelingen, efter en Task Force i efteråret 2013 fandt fejl i 19 af 20 sager på familieområdet.
I artiklen erklærede de to, at de ville bringe Familieafdelingen op i den faglige superliga i 2016.
Det er dog ikke godt nok for Linda Gonzalez:
”Skal børn virkelig skære i sig selv for at få hjælp?” spørger hun retorisk og kommer med et forslag til bedre sagsbehandling:
”Kommunen skal kommunikere bedre med familierne om ventetider, samt hvad man kan forvente,” mener hun og overvejer at klage til Ankestyrelsen over ventetiden og det, hun opfatter som manglende vilje fra kommunens side.
”Jeg gerne ville sende et signal til andre frustrerede forældre om, at de har mulighed for at kontakte Ankestyrelsen, hvis de er bekymrede for deres børn, mens der sagsbehandles i urimelig lang tid og uden udsigt til afslutning.”
NB! Artiklen bygger udelukkende på Linda Gonzalez' udsagn. Halsnæs Avis har dog set emails fra sagsforløbet, der delvist underbygger flere af hendes udsagn.
Kommunens svar
Hermed en udtalelse fra Halsnæs Kommune:
@Fakta Brod Weekend3:“Vi er enige i, at sagsbehandlingstiden i den sag, der refereres til, har været for lang. Det skal vi være de første til at beklage. Vi arbejder løbende på at forbedre vores sagsbehandlingstider, og det går heldigvis mærkbart i den rigtige retning. Vi er dog ikke i mål endnu og har derfor fortsat stor fokus på det. I forhold til den konkrete sag må vi, ifølge loven, ikke udtale os om selve indholdet, men kan generelt sige, at vi ser grundigt på hver enkelt sag og giver den hjælp, vi vurderer, der er behov for inden for de rammer lovgivningen sætter. Det kan også betyde, at vi igangsætter støtte førend, der foreligger en børnefaglig undersøgelse.”