Sundhedshuset er ved at være fuldt udbygget
Tendensen er klar. Det er ikke kun læger, der flytter sammen. Også andre sundhedsarbejdere gør det.
På Solbakken i Hammel startede Susanne Nygaard sin kiropraktorklinik for syv år siden. Herefter er en stille og rolig udvikling frem til nu resulteret i, at stort set alle de behandlinger, man kan forvente sig i et sundhedshus, er til stede. Og hele tre af medarbejderne kan akupunktur.
En fysioterapeut, Michael Rasmusen, er netop gået i gang. Jesper Hansen tager sig af at massere – og det gør han ved hjælp af Hot Stones.
Heilpraktiker
Også en psykolog er tilknyttet, og sidste år kom Jette Hauberg Lund til med zoneterapi og massage i klinikken. Hun blev uddannet i 1985, så erfaringen er på plads. Hun har tidligere haft klinik på Solbakken i Hammel. Desuden i sidste 10 år arbejdet på større virksomheder, hvor medarbejderne hurtigt og tilgængeligt har få løsnet spændte nakke og skuldre og fjernet hovedpine.
Susanne Nygaard åbnede i 2007 og afsluttede i 2009 eksamen som heilpraktiker/naturlæge. Det betyder blandt andet, at hun undersøger for ubalancer i kroppen, men hun tager sig også af kostplaner. ”Jeg beder f.eks. om at se, hvad der har stået på menuen i en uge, og sætter så ind efter det.”
Holistisk synsvinkel
Èn ting har alle fælles: De betragter mennesket som et hele. Tingene hænger sammen. Problemet behøver ikke være der, hvor det ”gør ondt”. En holistisk indgangsvinkel. Der bliver brugt god tid på at lytte.
Alle er specielt glade for samarbejdet i sundhedshuset, idet der er overlapninger, så man kender godt til de andres områder. Og det helt central er, at der gives mulighed for tværfaglighed. Og endda her og nu, fordi behandlerne er i samme hus.