Fortsæt til indhold

Roklub jubler over bevilling

Kommunal bevilling på 200.000 kroner vækker begejstring i Hundested og kan gavne skolerne

Samfund
Jens Patrick Thiede

IDRÆTSFACILITETER Oplysningen om, at Udvalget for Sundhed og Kultur har besluttet at bevilge 200.000 kroner af den kommunale idrætspulje til Hundested Roklub , går ikke ubemærket hen.
"I roklubben er vi rigtigt glade for bevillingen til en ny pontonbro og nye slidsker, især nu, da stormen Egon har været ekstra hård ved broen denne gang," fortæller klubbens formand, Christian Byskov.
Han forklarer, at pengene vil blive brugt til at bygge en pontonbro, der er meget mere holdbar, og som kan give et godt udgangspunkt for mange skønne timer på vandet.
LÆS OGSÅ: Disse klubber har fået penge

Hjælper skolen

"Broen er også et vigtigt element i vores partnerskab med skolen, hvor børnene bliver introduceret for roning som idræt, så vi kan bruge den som afsætning for roning som skoleidræt i Dansk Forening for rosports Edonscullere," tilføjer Byskov og konkluderer:
"Nu følger en fase med projektering og planlægning, så vi får den bedste bro til roklubben."
LÆS OGSÅ: Ny forsøgsordning med penge til idrætsklubber