Åbyhøjgård forandres over de næste to år
Facaderenovering, indeklima og familieboliger for 320 millioner i Åbyhøj
MT Højgaard har vundet udbuddet vedrørende renovering af AL2boligs lejligheder i Åbyhøjgård i Åbyhøj. Som led i helhedsplanen for stedet gennemgår de ti boligblokke en gennemgribende renovering de næste to år.
I fremtiden får beboerne et bedre og større udvalg af boliger.
81 af de 297 boliger i Åbyhøjgård bliver ombygget til rummelige familieboliger - særligt egnet for ældre og handicappede
“Generelt får de snart 50 år gamle boliger en tiltrængt modernisering, et forbedret indeklima og lavere energiforbrug,” lyder det i en pressemeddelelse fra AL2bolig.
Totalentreprise-kontrakten med MT Højgaard er på 320 millioner kroner.
AL2bolig er meget tilfreds med, at MT Højgaards tilbud vægter at inddrage beboerne, som via beboerrepræsentanter kommer til at sidde med, når beslutningerne skal tages.