Fortsæt til indhold

Er han Danmarks sødeste kassedame?

Christian Friis Terp fra Fakta i Hinnerup er med i feltet hos ugebladet Hjemmet

Samfund
Michael Wulff

"Ja, så blev det fredag igen. Men jeg kan også finde på at spise fredagsslik om onsdagen."
Kunderne i Fakta-butikken i Hinnerup får lige en frisk kommentar med på vejen, når de passerer kassen og Christian Friis Terp er ved tasterne.
Den gode service, som også omfatter udfoldning af pose - og pakning, hvis tiden tillader det - er blevet bemærket i så høj grad, at flere har indstillet den unge butikschef til titlen som Årets sødeste kassedame. En konkurrence, som ugebladet Hjemmet afholder for sine læsere.
LÆS OGSÅ: Fuld fart på ...
Christian er den anden kasseassistent - som den officielle titel er - i Favrskov Kommune, som er med i dette års Hjemmet-konkurrence.
Hos Kvickly i Hadsten sidder også en sød ansat, Anne-Marie Vestergaard, der ligesom Christian, er med i bruttotruppen inden finalen, som kun fem personer når frem til. De udvælges i uge 9.

Beviset på, at Christian fra Fakta i Hinnerup er nomineret.
Der er fart på i kassen. "Så bliver kunderne glade, og vi kommer alle hurtigt videre med dagen," siger han.