Fortsæt til indhold

Djursland får rejsekort i busserne

Fra 18. februar kan der bruges rejsekort i busserne på Djursland

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Midttrafik har det sidste års tid løbende indført rejsekort i de midtjyske busser. Nu er turen kommet til Djursland, hvor der er kommet rejsekort i bybusserne i Grenaa og i regionalruterne 120, 121, 122, 123, 211, 212, 213, 214, 217, 351, 352 og 361.
Det er stadig muligt at rejse på kontantbillet, klippekort og periodekort fra 18. februar. Passagerer skal dog være opmærksomme på, at de fremover skal bestille klippekort og forny periodekort på midttrafik.dk eller på et Midttrafik salgssted. Der kan fortsat købes kontantbilletter i busserne.

Husk check ud

Rejsekort er endnu ikke indført i hele Midttrafik. Derfor er det vigtigt, at passagerer husker at checke ud, hvis de skifter til en bus, der ikke har rejsekort. Har bussen ikke rejsekort skal passagerer benytte de sædvanlige billetformer.
På midttrafik.dk kan man under køreplaner søge på sin bus og se om den har rejsekort. Alle busser med rejsekort er markeret med det blå rejsekort-symbol.