Det gamle sygehus har noget at vise frem
Grenaa Sundhedshus kombinerer fredag officiel indvielse og åbent hus
Fredag eftermiddag bliver der en god lejlighed til for borgerne på Djursland at tage turen forbi det gamle sygehus i Grenaa, der nu hedder Grenaa Sundhedshus, og efter et langt tilløb nu har noget vise frem.
Sundhedshuset indvies officielt fredag af regionsrådsformand Bent Hansen (S), borgmester Jan Petersen (S), Norddjurs Kommune og hospitalsdirektør Thomas Pazyj, Regionshospitalet Randers, og forleden brugte netop de tre sammen med blandet andet det lokale regionsrådsmedlem, Niels Erik Iversen (S), dagen til at blive vist rundt i det store hus, hvor der fortsat er masser af ledig kapacitet, men hvor tingene også begynder at flytte sig i den retning, som Grenaa Sundhedshus var tiltænkt fra start.
Mange aktører
Grenaa Sundhedshus rummer nu, foruden Region Midtjyllands egne tilbud, også Grenaa Fysioterapi, en øre, næse- og halsklinik v. Peter Florentin Nieland, praktiserende læge John Samuelsen plus en lang række af Norddjurs Kommunes sundhedstilbud, herunder Sundhedsskolen. Og flere private klinikker ventes inden længe at rykke ind i huset.
Andre praktiserende læger har også vist interesse, kunne hospitalsdirektør Thomas Pazyj fortælle til det fremmødte politiker-hold.
I forbindelse med indvielse og åbent hus får grenaasundhedshus.dk premiere.
Det bliver en fælles hjemmeside for alle husets udbydere af sundhedstilbud. Her kan man læse om husets aktiviteter og tilbud til borgerne.
Kræftens Bekæmpelse
Frivillige fra Kræftens Bekæmpelse inolverer sig også på forskellig vis i Grenaa Sunhedshus.
En gang om måneden vil en rådgiver fra kræftrådgivningen i Aarhus således være til rådighed for samtaler, og frivillige vil hver mandag i forlængelse af rehabiliteringsholdets fysiske træning arrangere kaffe/the og en lille forfriskning for sundhedscentrets brugere.
Mandagscafé-tilbuddet ledes af to frivillige, Elin Mogensen og Ella Schjødt, som begge har stor erfaring i frivilligt arbejde inden for selvhjælpsgrupper.
Aftencafé
Som noget helt specielt vil Kræftens Bekæmpelse starte en aftencafé den sidste torsdag i måneden i sundhedscentret, med start i marts.
Målet med aftencaféen, der ledes af frivillig Lisbeth Vayland, som for tre år siden selv var ramt af brystkræft, er at give nuværende eller tidligere kræftramte borgere og pårørende mulighed for at mødes med ligesindede og drøfte forskellige udfordringer i livet, som sygdommen medfører. Noget, Lisbeth Vayland selv har savnet, da hun var ramt af sygdommen.
Blandt de ti frivillige fra Kræftens Bekæmpelse, som har meldt sig til opgaverne, er der flere, som har både socialfaglige og sundhedsfaglige baggrunde med sig.
Fælles for dem alle er, at de har tilknytning til kræftområdet enten som pårørende, eller har oplevet kræft eller anden kronisk sygdom på deres egen krop.
"Flere af de frivillige har været på kursus hos Kræftens Bekæmpelse, så det er et meget kompetent hold, vi stiller med," forsikrer konsulent Elin Kristensen.