Fortsæt til indhold

Provsten er den type der slår rod

Provst i Syddjurs Provsti Benedikte Bock Pedersen fyldte forleden 50 år

Samfund
Af Martin Schultz

“Det er en smertelig proces at lukke kirker, og det er jeg helst fri for. Jeg vil hellere diskutere, hvordan man holder kirker åbne.”
Det siger Benedikte Bock Pedersen, som har været provst i Syddjurs Provsti siden 1. januar 2014, og som forrige onsdags fyldte 50 år.
For lidt over et år siden tiltrådte hun efter 19 år som sognepræst i Gl. Haderslev sogn jobbet som provst i Syddjurs Provsti med tjenestebolig i Feldballe Præstegård. Både kirkegængere og kollegerne rundt i provstiets sogne har taget godt imod den nye provst, som med egne ord ”griner meget, højt og længe,” og som er gået løs på sine nye opgave med stort engagement, klare holdninger og en intention om at udbygge det gode kollegiale fællesskab blandt provstiets præster.
“I Syddjurs provsti er der et spændende og inspirerende fællesskab med både erfarne og yngre kolleger. Vi kan lide at være sammen,” siger Benedikte Bock Pedersen.

Voksede op i Rønde

Benedikte Bock Pedersen levede sin teenageår i Rønde som den ældste af teologen Sigfred Pedersen og forfatteren Ester Bocks fire døtre. Hun gik på Rønde Skole og blev student fra Rønde Gymnasium.
Hun flyttede derefter til København og lavede forskellige ting i to år. Noget hun stærkt anbefaler unge mennesker at gøre, selvom det strider imod den officielle uddannelsespolitik på Borgen.
“Det er en vigtigt afklaringsperiode. De unge skal have tid til at finde den helt rigtige hylde.”
Benedikte Bock Pedersen fandt sin hylde og begyndte at læse teologi på Aarhus Universitet.
“Knap otte år og to børn senere blev jeg præst i Gl. Haderslev sogn. Det var jeg med stor glæde i 19 år, så jeg er typen, der slår rod. Men jeg nærmede mig de 50 år og tænkte ved mig selv, at tiden måske var inde til at prøve noget andet.”
“At arbejde som præst var for mig fuld af glæde, mening og lyst,” siger Benedikte Bock Pedersen, som gerne arbejder meget og længe og havde det privilegium at være ude i “fuld længde” med embedets mange forskellige opgaver.

Ledelse og rådgivning

Men allerede efter få år som sognepræst var hun sulten efter mere og begyndte at studere ledelse ved siden af præstegerningen.
“Jeg oplevede forskellige ledelsesmæssige problemer og blev optaget af, hvordan man kunne praktisere ledelse indenfor den folkekirkelige organisation,” siger Benedikte Bock Pedersen, som begyndte at læse til akademimerkonom med særligt fokus på folkekirkelig ledelse og især provsters ledelse.
“Præster kan have problemer med at tilrettelægge deres arbejde. Det kan føles grænseløst og vanskeliggøres også af, at mange bor og arbejder i præstegården. Der er behov for både ledelse og rådgivning, og jeg kom til at undervise mine kolleger i Haderslev Stift i arbejdstilrettelæggelse.”

Kirken er en lokal forpost

Benedikte Bock Pederens intention var ikke at blive provst, men da tanken om at prøve noget nyt var født, og Syddjurs Provsti skulle have en ny provst efter Søren Peter Hansen, og stillingen rummede de rette udfordringer, sprang hun til.
“At være provst er en administrativ stilling, og selv om jeg stadig har gudstjenester og døber, gifter og begraver folk, så passer det mig fint efter alle de år i Haderslev at være sidste valg i pastoratet.”
Nu skal hun arbejde for, at fællesskabet mellem provstiets præster fungerer, og hun spiller også en rolle i forholdet til menighedsrådene.
“Samtidig skal jeg fortsat arbejde på at profilere idéen om en grøn kirke, vi skal fastholde vores gode skole-kirke samarbejde, og jeg vil gerne have fokus på, at kirken har et medansvar og en naturlig plads i debatten om velfærdsstaten,” siger Benedikte Bock Pedersen.
“Samtidig betragter jeg på mange måder kirken som en forpost i lokalsamfundet. Mange steder er både skolen og købmanden væk, men kirken og præsten er her endnu. Præsten er en lokal ressource, som kommer alle steder og i alle hjem. Præstens dør står altid åben for alle.”
Næsten samtidig med Benedikte Bock Pedersen fylder også hendes nærmeste medarbejder, provstisekretær Marianne Frimer, 50 år. De to næsten jævnaldrende kolleger på provstekontoret blev fejret ved en receptionen i Egegård i Rønde forleden.

Provst Benedikte Bock Pedersen (tv) og provstisekretær Marianne Frimer fylder begge 50 år og blev fejret sammen ved en fælles reception onsdag eftermiddag i Egegård i Rønde. Foto: Martin Schultz