Fortsæt til indhold

Eventyrlige pandekager

Samfund
Erling Baastrup

Rasmus Klump og Peter Plys elsker pandekager. Hvis du også gør det, så kan du komme til en hyggelig dag på biblioteket, hvor de serverer pandekager, læser pandekagehistorier og hører pandekagesange.
Det sker tirsdag 17. februar kl. 10-12, hvor biblioteket i Hadsten fejrer pandekagen.
Meget er der skrevet om pandekagen. Mest kendt er nok historien fra gammel tid om pandekagen, der stak af. Sidenhen har både Peter Pedal, Rasmus Klump og katten Findus indtaget pandekager.

Tøm køleskabet

I gamle dage fastede man i 40 dage op til påske. Dagen inden fastetiden begyndte, skulle spisekammeret tømmes for madvarer, herunder æg, mælk og smør. Ingredienserne brugte man til at bage pandekager af, og derfor kom dagen til at hedde Pandekagedagen.
Pandekager er tæt forbundet med eventyr og børnelitteratur. Så hvad er bedre end at dele de gode historier, mens pandekagerne får ben at gå på? Alle elsker pandekager og eventyr.
Der er naturligvis gratis smagsprøver.