Fortsæt til indhold

Sådan gik jeg fra nervevrag til diva på en uge

16-årige Tannaz Hakami skal give den som Mariah Carey i X Factor fredag

Samfund
Jacob Nielsen

Sidste fredag stod 16-årige Tannaz Hakami fra Odense for første gang på scenen i X Factors liveshow, og det var, ifølge hende selv, med bævrende stemme og rystende hænder, hun sang sig videre i sangkonkurrencen.
"Det var nervepirrende. Jeg var den første, som skulle synge live på scenen, og det gjorde mig vildt nervøs. Jeg havde en klump i maven hele ugen, når jeg tænkte på, at jeg skulle synge live om fredagen," siger Tannaz, som dog har fået nerverne til at lægge sig en anelse, inden det igen går løs i morgen aften. Nu er hun kun "nervøs på den gode måde".
Og det er godt. For Tannaz skal prøve kræfter med en af popverdenens største divaer, Mariah Carey, når hun skal fortolke hendes version af I Want To Know What Love Is, som originalt er skrevet af 80ér bandet Foreigner.
Fredagens tema i X Factor er "Grammy nominerede hits". Se med på DR1 klokken 20.