Fortsæt til indhold

Fodboldsamarbejdet TRIF-Mørke i fuld gang med træningen

Det bliver atter Peter Møller, der skal sørge for, at det svinger på fodboldbanen hos seniorerne

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Fodboldsamarbejdet TRIF-Mørke på seniorsiden er i fuld gang med træningen i de fornemme rammer på kunstgræsbanen i Rønde.
Træningen er placeret samtidig med TRIFs U19 drenge, og det giver gode muligheder for at træne kampsituationer og er samtidig en god brobygning mellem ungdoms- og seniorfodbold fortæller Peter Møller, Mørke, som atter bliver træner for seniortruppen.
Fællesholdet rykkede op i Serie 4 i sidste sæson. Træningen foregår fast hver torsdag klokken 19 og derudover på lidt forskellige ugedage, hvor der er ledigt på kunstgræsbanen.
TRIF-Mørke har spillet en enkelt træningskamp. Det blev til en 2-0 sejr over Ådalen.

"Spillemæssigt kunne det godt ses, at vi er tidligt på sæsonen, men der var mange gode takter, og vi formåede at lægge et højt pres gennem hele kampen," siger Peter Møller, der fortsat gerne vil se flere på træningsbanen.

TRIF-Mørke møder søndag 22. februar Aarhus Fremad på udebane i den første egentlige træningskamp i turneringen.
"Når det bliver lidt varmere og græsset grønnere, starter Serie 6 holdet igen i Mørke, og med et fremmøde på indtil nu cirka 20 forskellige spillere til træning overvejer vi sammen med U19 at eftertilmelde et hold mere i serie 6, så der bliver kampe til alle hver uge," siger en optimistisk Peter Møller.