Bydelsmødre skal skabe tryghed og fællesskab

Det kan være en stor udfordring at komme til et nyt land eller nyt område og skulle lære sproget, kulturen, reglerne og menneskene at kende.
Den udfordring vil en gruppe frivillige kvinder i Hillerød Øst hjælpe med at løsne op for.
Landsorganisationen Bydelsmødre har etableret en ny, lokal gruppe af frivillige kvinder med forankring i Kongevænget.
"Jeg havde hørt om projektet, og det lød så godt, at da jeg blev spurgt, om jeg ville være med, kunne jeg slet ikke sige nej," fortæller koordinator Marie Schmidt.

500 "mødre" i landet

På landsplan er der uddannet omkring 500 Bydelsmødre, som er fordelt på knap 40 grupper over hele landet. Bydelsmødrene taler 54 forskellige sprog og repræsenterer 41 forskellige nationaliteter.
To af de nye Bydelsmødre er 18-årige Doaa Zaher og 30-årige Rania Tamim, som begge bor i Kongevænget og med glæde meldte sig under fanerne som Bydelsmødre. Dermed skal de medvirke til at bygge bro mellem kvinderne i området og mellem kvinderne og samfundet omkring dem. Formålet er at skabe et nyt sammenhold.
"Vi bliver som en 'mor' for en bydel - en mor som skaber tryghed og fælleskab. Samtidig vil vi skabe kontakt til dem, der er isolerede," fortæller Rania.
I onsdags mødtes med de andre i alt 12 frivillige kvinder, som både er danskere, tyrkere, arabere, kurdere, somaliere og så videre, til en introduktionsdag. De skal nu gennemgå en grunduddannelse over 14 onsdage, inden de er klar til at kaste sig ud i det frivillige arbejde.
"Vi er der for at hjælpe andre, og hvis vi ser nogle nye i området, kommer vi og byder dem velkommen. Jeg har boet her hele mit liv, og jeg kender området og dets problematikker. For eksempel sidder folk ofte meget opdelt i grupper her, og jeg glæder mig til at skabe et større fællesskab - for eksempel smække to højttalere op uden for og lave en zumbadag, hvor alle kan danse med," siger Doaa.

Skabe tillid

Meningen er også, at Bydelsmødrene kan skabe tillidsfulde relationer til de kvinder, som andre - for eksempel myndighederne - kan have svært ved at nå. Tilliden skal opnås, fordi Bydelsmødrene måske selv har erfaring med at være ny i området, og de kan kvindernes modersmål og kan møde dem i uformelle situationer.
"Vi snakker med kvinderne på en mere uhøjtidelig, menneskelig måde, fordi vi er frivillige og ikke kommer til dem som en del af et arbejde," fortæller Doaa og Rania supplerer:
"Vi kommer ikke fra kommunen - vi kommer som mennesker, der gerne vil hjælpe".
Bydelsmødre kan tage med kvinderne til samtaler på jobcentret, og eller de kan give hende tips til at træffe de rigtige beslutninger for sig selv, sin familie og sine børn. Hvis en kvinde for eksempel overvejer at blive skilt og savner nogen at snakke med det om, vil Bydelsmødrene være til rådighed for en fortrolig samtale.
Og så skal arrangementer ryste kvinderne sammen - om det så er kortspil, børneklubber, sy- eller strikkeaftner eller fællesspisning. Det har Doaa allerede fået en forsmag på til et arrangement for kvinder i Østhuset. Her oplevede hun, at tyrkere og arabere sad hver for sig, men sammen med en anden kommende Bydelsmor tog hun initiativ til, at alle kom op at danse sammen.
"Og de gav den så meget gas! Det at være bydelsmor gjorde det nemmere for os at gøre noget - og den her oplevelse giver mig bare endnu mere lyst til at give mig i kast med det," fortæller hun.


Bydelsmødre:
er en landsdækkende organisation med mange lokale grupper i hele Danmark.
er frivillige kvinder, som hjælper andre kvinder
er overvejende kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. De har selv oplevet at være nye borgere og kender derfor udfordringerne ved at komme til et nyt land
gennemgår en Bydelsmødre-uddannelse
har til formål at støtte isolerede kvinder
Læs mere på bydelsmor.dk